Mødedato: 25.08.2022, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, lokale 204 (foreningslokalet på 2. sal)

Meddelelser

Se alle bilag

Høringsrunde til budgetforslag 2023

Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede budgetønsker til Borgerrepræsentationens kommende forhandlinger om budget 2023 på møde d. 30. juni.

Læs mere her: Ønsker til kommende budgetforhandlinger | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Sekretariatet har fremsendt lokaludvalgets budgetønsker samt annonceret dem på hjemmeside og Facebook.

Der er nu ny høringsrunde på budgetforslaget til budget 2023. Budgetforslaget redegør for de ændringer, der er foretaget siden ØU behandlede juniindstillingen for budget 2023 den 14. juni 2022, og som kom i høring den 9. juni 2022.

Nedenfor er indsat link til forslaget:

Førstebehandling af budgetforslag 2023 og overslagsårene 2024-2026 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Såfremt der er bemærkninger til budgetforslaget,  bedes de fremsendes senest kl. 12:00 mandag den 5. september 2022, så de kan indgå i Borgerrepræsentationens videre behandling af budgettet. 

Sekretariatet gensender lokaludvalgets budgetønsker vedtaget 30. juni.

 

Notat om den historiske udvikling for en vejforbindelse fra Bystævnet til Tingbjerg

Lokaludvalget bad på lokaludvalgsmødet d. 30. juni Byudviklingsudvalget og sekretariatet om at udarbejdet et notat over den historiske udvikling for en vejforbindelse over Vestvolden.

Se bilag for notat til orientering.

 

Invitation til møde om Lynetteholmen mandag d. 29. august kl. 17.00-18.30

Arbejdet med at anlægge Lynetteholms perimeter og stormflodssikring mod Øresund og adgangsvejen via Prøvestenen er fortsat godt i gang, og By og Havn vil gerne give en status på projektet og samtidig fortælle om de næste skridt. På mødet vil entreprenørerne på adgangsvej og perimeter også deltage, så der ligesom sidst bliver mulighed for at spørge ind til mere konkrete anlægsaktiviteter.

Der har været et ønske om at lægge ud med spørgsmål om sejladsforhold, hvorefter foreninger der primært har interesse for sejladsforhold, har mulighed for at takke af fra mødet. Dagsordenen afspejler dette ønske, men alle er naturligvis velkomne til at deltage fra mødets start kl. 17.00. Den første halve times tid vil fokusere på sejladsforhold.

Sekretariatet har udsendt invitationen med dagsorden til lokaludvalget.

Tilmelding senest onsdag den 24. august 2022 på SRS@byoghavn.dk

Via Lynetteholms hjemmeside på: https://byoghavn.dk/lynetteholm/ kan man tilmelde sig nyhedsbrev.

Søren Krøigaard og Chris Andersen deltager i møde om følgegruppen om Lynetteholmen.

 

Tur med Teknik- og Miljøforvaltningen tirsdag den 30. august kl. 16.30 - 18.00

Tobias Filskov Petersen og Johanne Barfred fra Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer medlemmer af lokaludvagets fagudvalg på besigtigelsestur i Kagsmosen. Anledningen er det planlagte skybrudsprojekt, der skal sikre, at Kagsåen ved større regnskyl ikke løber over i Kagsmosen og forurener denne med kloakopblandet regnvand og ikke belaster Harrestrup Å med store mængder vand. Tobias og Johanne vil vise hvad, der skal ske i og omkring Kagsåen og fortælle om, hvad de netop afsluttede undersøgelser i forbindelse med VVM-udredningen viser, herunder feltundersøgelsen af plante- og dyreliv. Undervejs vil der være kaffe og kage og tid til at stille spørgsmål. Mødested: Hjørnet af Kagsvang og Brunevang.

 

Naturen i og omkring Kagsmosen 15. september kl. 16.30-18.00

Tag med på guidet tur med Erik Agerskov omkring Kagsmosen. Erik vil fortælle om områdets flora og fauna. 

 

Adfærdskodeks i Købehavns Kommune

Borgerrepræsentationen godkendte adfærdskodex på møde d. 3. februar 2022.

Læg dagsordenpunkt og kodeks her: Håndtering og forebyggelse af sexisme og krænkelser i Borgerrepræsentationen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).

 

 

 

Beslutning

 

Politiets borgermøde 30. august

Christoffer Rosenkrands oplyste om politiets borgermøde og opfordrede til deltagelse: https://mitkbhpoliti.dk/da-DK/projects/invitation-til-borgerradsmode-tirsdag-den-30-august-2022-kl-19-21

 

Deltagelse i Mosetræf

Ida Jørgensen opfordrede til, at lokaludvalget deltager på lokaludvalgets stand på Mosetræffet. Program for Mosetræffet: Utterslev Mosetræf program 11. september 2022 - Utterslev Mose | Forening | København | Utterslev Moses Venner (mosevenner.dk)

 

Lokaludvalget tog meddelelser til efterretning.

Til top