Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.
Dialogmøde med Kultur- og Fritidsforvaltningen
Den lokale del af Kultur- og Fritidsforvaltningen, (Tidligere Kultur N, nu Kultur og Fritid Brønshøj-Husum) havde inviteret lokaludvalget til dialogmøde den 8. august. Her fortalte den lokale ledelse (Rasmus Elleby og Mikkel Hellden-Hegelund) bl.a. om forvaltningens organisering og opgaver i bydelen. Desuden deltog Esben Danielsen (Drift- og udviklingsdirektør) og Christina Midjord (Aktivitetschef). Fra lokaludvalget deltog Jesper Johansen Meisner, Mette Hansen, Søren Krøigaard, Jens Kristian Jensen og Kirsten Møller.
Dialogmøde med skoleledere
På lokaludvalgsmødet den 30. juni bevilgede lokaludvalget midler til forplejning til et dialogmøde med bydelens skoleledere. Mødet afholdes onsdag den 31. august kl. 15-16, og skolelederne fra Bellahøj Skole, Brønshøj Skole, Korsager Skole, Husum Skole, Tingbjerg Skole deltager. Fra lokaludvalget deltager Jesper Meisner Johansen og Christoffer Rosenkrands.