Mødedato: 25.08.2022, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, lokale 204 (foreningslokalet på 2. sal)

Åbent Rådhus 6. november

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget vil deltage med repræsentanter i Åbent Rådhus 6. november.

Problemstilling

Med budget 2022 blev der afsat midler til 'åbent Rådhus' i 2022 og 2023. Økonomiforvaltningen planlægger 'Åbent Rådhus', hvor der i 2022 lægges op til en faglig festival med dialog og debat om udviklingen af København, fysisk, værdimæssigt og socialt.

Alle borgere er velkomne til at besøge rådhuset til 'Åbent Rådhus' søndag s. 6. november 2022 kl. 10.00-15.00.

Politikere og forvaltninger forventes at præsentere rådhuset, deltager i debatter og samle input til kommende indsatser. Lokaludvalgene og sekretariaterne inviteres til at deltage.

 

Løsning

Sekretariatet er blevet orienteret om 'Åbent Rådhus' efter Forretningsudvalgets møde, hvorfor Forretningsudvalget ikke har nået at drøfte det.

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter, om repræsentanter har tid og lyst til at deltage i 'Åbent Rådhus', f.eks. sammen med andre lokaludvalgsrepræsentanter om en aktivitet eller andet.

 

Økonomi

Lokaludvalget kan senere afsætte midler til projektet til en stand eller lignende.

 

Videre proces

Sekretariatet forhører sig hos andre lokaludvalgssekretariater, om andre lokaludvalg ønsker at deltage som aktører til åbent rådhus - og understøtter koordination af fælles deltagelse.

Beslutning

Lokaludvalg drøftede deltagelse i 'Åbent Rådhus' d. 6. november.

Repræsentanter fra lokaludvalget vil gerne deltage, såfremt repræsentanter fra andre lokaludvalg også deltager, så der koordineres fælles deltagelse på tværs af lokaludvalg.

Sekretariatet forhører sig hos de andre lokaludvalgssekretariater.

Til top