Naturbyen - Status og ny organisering
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Lokaludvalget beslutter en ny fremadrettet organisering vedr Naturbyen
- at Lokaludvalget vælger 2-3 repræsentanter til en styregruppe
Problemstilling
Arbejdet med at realisere Naturbyen har fra foråret 2015 til foråret 2016 været koblet tæt sammen med Byudviklingsstrategien for Tingbjerg-Husum. En afgørende part i en driftsmodel, Børne- og Ungdomsforvaltningen (distriktsforvaltning), har dog i foråret meldt ud at forvaltningen ikke har Naturbyen som topprioritet i arbejdet med Byudviklingsstrategien.
Dermed har lokaludvalgets arbejdsgruppe skullet tænke alternative modeller for drift og etablering af Naturbyen. Arbejdsgruppen inviterede derfor EnergiCenter Voldparken og Kultur- og Fritidsforvaltningen v/Jan Lindboe til et møde. Formålet med mødet var at indkredse en ny strategi for Naturbyen. Hovedkonklusionerne fra dette møde er vedhæftet som bilag.
Organisering
Styregruppe: Det foreslås at etablere en styregruppe, som kan finde nye strategiske samarbejdsparter og åbne nye veje for en realisering af Naturbyen. Styregruppen sammensættes med repræsentanter fra Lokaludvalget; Miljøudvalget og de centrale samarbejdspartnere.
Følgende har stillet sig til rådighed for en kommende styregruppe:
Mads Kolte-Olsen, DDS Spejderne
Jan Lindboe, chef i Kultur Nord, KFF
Richard Hare, Landskabsarkitekt og medlem af Miljøudvalget
Søren Michael Hoff, medlem af Brønshøj Husum Lokaludvalg, formand for Miljøudvalget
Hans S. Christensen, næstformand i Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Udover 2-3 repræsentanter fra Lokaludvalget foreslås det til styregruppen at invitere:
- Energicenter Voldparken
- Københavns Naturskole (Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Styrgruppen kan vælge at udvide gruppen med et medlem med specifikke kompetencer (eksempelvis forvaltning eller fond).
Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper og ad-hocgrupper efter behov. Sådanne grupper kan bestå af interesserede fra lokaludvalg, fagudvalg og eventuelt fra lokalområdet.
Løsning
Lokaludvalget nedsætter en styregruppe og udpeger 2-3 repræsentanter hertil.
Økonomi
Forplejning til styregruppemøder tages over sekretariatsbudgettet
Videre proces
Sekretariatet indkalder til møder.
Beslutning
Mads Kolte-Olsen (DDS Spejderne), Jan Lindboe (chef i Kultur Nord, KFF), Richard Hare (Miljøudvalget) og fra Lokaludvalget: Søren Michael Hoff (formand for Miljøudvalget) og Hans S. Christensen (næstformand).
Styregruppen kan invitere yderligere relevante medlemmer.