Intern høring vedr. Skybrudspakke 2018
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget beslutter at indsende svar som det er formuleret af Byudviklingsudvalget
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget udkast til skybrudspakke 2018 i intern høring. Høringsfristen er den 30. august 2016.
Høringen er næste skridt at beslutningsprocessen om, hvilke skybrudsprojekter, Københavns Kommune skal afsætte penge til i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018.
Den samlede projektpakke havde lokaludvalgene i høring i 2014. De efterfølgende år kommer de enkelte projekter så i høring vedr. synergier, borgerinddragelse m.v.
Hovedkriteriet for udvælgelsen af årets projektpakke, er at sikre sammenhæng i det overordnede hydrauliske netværk af skybrudsløsninger. Det betyder at der med årets pakke er fokus på:
1. Hydrauliske nøgleprojekter
2. At sikre bortledningen af vand fra allerede igangsatte projekter
3. at øvrige projekter kun igangsættes, hvis de ikke forværrer oversvømmelserne andetsteds.
Projektpakken indeholder ingen projekter i Brønshøj-Husum bydel.
Løsning
Byudviklingsudvalget foreslår, at der indsendes følgende svar til forvaltningen:
"Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager prioriteringen i forbindelse med Skybrudspakke 2018 til efterretning. Lokaludvalget håber dog, at Brønshøj-Husum bliver prioriteret næste gang"
Beslutning
"Brønshøj-Husum Lokaludvalg har behandlet sagen på sit møde den 22. august. Lokaludvalget tager prioriteringen i forbindelse med Skybrudspakke 2018 til efterretning. Lokaludvalget håber dog, at Brønshøj-Husum bliver prioriteret næste gang"