Orientering om puljeaktiviteter og økonomi i forhold til COVID-19
Indstilling
Formanden indstiller, at
1. lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
På grund af COVID-19 nedlukning i perioden 12. marts - 8.juni har det ikke været muligt for både puljemodtagere og lokaludvalget selv at afholde arrangementer eller at planlægge arrangementer herover forår og sommer. Sekretariatet har derfor udarbejdet overblik over tilbageløb til puljen for både bydelspuljen (pulje A) og puljen for borgerrettede projekter (pulje B). Ved underskudsdækning hos puljemodtagere, der har været nødsaget til at aflyse deres arrangementer, har sekretariatet lagt vægt på, at deres aftaler og kontrakter med eksterne samarbejdspartnere er indgået før d. 12. marts og corona-nedlukningen samt ikke har kunnet aflyses uden udgifter.
Ændringer i Bydelspulje-projekter grundet corona:
Sekretariatet har under corona godkendt en række mindre ændringer af Bydelspuljeprojekterne, primært udskydelse af afholdelsesdatoer. Ikke alle projekter har fastsat afholdelsesdato endnu. Sekretariatet er løbende i dialog med ansøgerne om corona-situationen og konsekvenser for afholdelse.
Tingbjerg spiser sammen 2020: Grundet corona rykker Tingbjerg Pensionist Center arrangementet en ny dato til uge 45 (2.-6. nov.)
Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården: Grundet corona ændrer Music House Brønshøj datoerne for flere koncerter, men afholder det planlagte antal. Koncerten, der skulle være afholdt som en gratis koncert som en del af 2700Kulturdag, bliver i stedet en koncert i Kulturhuset Pilegården i efteråret, sandsynligvis med entré, for at minimere årets underskud.
Tingbjerg Fiskeklub (Fisk For Alle) – En social fiskeklub: Den fisketur, som lokaludvalget har givet støtte til, gennemføres den 21. juni 2020. Grundet corona afholder Den Boligsociale Helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse færre ture end først planlagt. Sandsynligvis i alt 3-4 i stedet for de 5, der var beskrevet i ansøgningen.
2 jazzkoncerter: Henning Munk & Plumperne og Leon Falk Satchmo Tribute/Göteborg: Brønshøj Copenhagen Jazz Club har aflyst koncerten med Leon Falk Satchmo Tribute/Göteborg pga. corona. I stedet bruger foreningen den bevilgede støtte til af afholde udgifterne til en af deres andre planlagte koncerter, enten i september eller november.
Hønsehus med tilhørende redskabs/foderskur til Fælleshaven: Fælleshaven i Tingbjerg gennemfører projektet, men har udskudt sluttidspunktet fra juni til juli grundet corona.
Netværksskabende arrangementer for foråret 2020: Brønshøj-Husum Aktiv-Center har udskudt deres arrangementer til efteråret, grundet corona.
Brønshøj Sangskriver Festival: Ansøgeren har udskudt arrangementet til den 12. september grundet corona.
Tingbjerg Challenge: Ansøger arbejder fortsat frem mod afholdelse den 29. august, men med ændringer for at tilpasse projektet til at følge de gældende retningslinjer for at bremse corona-smitten. Bl.a. bredes arrangementet ud til at foregå på flere lokationer og der sættes et maksimum på antal deltagere til løbsaktiviteten. NB: Lokaludvalget mangler at udpege vælge et medlem, der kan følge projektet, jf. lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet den 23. januar 2020.
Ansøgninger, der er trukket tilbage:
Følgende ansøgninger er blevet trukket af ansøger grundet corona, inden de blev behandlet på et lokaludvalgsmøde:
- Mad til Alle særarrangementer fra Menighedsplejen for Tingbjerg sogn og Diakoniens Hus.
- Familiefest for beboerne i Husum/Tingbjerg og 10-års jubilæum fra Natteravnene i Husum/Tingbjerg.
- SommerSymfonien, 2020 – Afslutningskoncert efter orkesterstævne for børn og unge fra MusikAlliancen.
- Hang Out! Bellahøj fra Metropolis – Københavns Internationale Teater
Økonomi
Bydelspuljen (Pulje A):
Følgende puljearrangementer, støttet af Bydelspuljen (pulje A), er blevet aflyst:
Projekt |
Bevilget |
Udgifter pga. corona-aflysning |
Ubrugte midler |
En sommerdag på Bellahøj |
75.000 kr. |
75.000 kr. |
0 kr. |
Garderobeskabet og landet på den anden side |
20.000 kr. |
0 kr. |
20.000 kr. |
Danmarks Internationale Gadeteaterfestival til Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Nørrebro |
30.000 kr. |
0 kr. |
30.000 kr. |
Tingbjerg EM Challenge |
18.000 kr. |
0 kr. |
18.000 kr. |
Total |
143.000 kr. |
75.000 kr. |
68.000 kr. |
De ubrugte midler fra ovenstående aflyste projekter er ført tilbage i Bydelspuljen (pulje A).
Borgerrettede projekter (Pulje B):
Følgende arrangementer, budgetteret eller bevilget til borgerrettede projekter (Pulje B), er blevet aflyst:
Projekt |
Budgetteret |
Udgifter pga. corona-aflysning |
Ubrugte midler |
Naturbyens Forårsfest |
50.000,00 kr. |
0,00 kr. |
50.000,00 kr. |
90 års fødselsdag |
20.000,00 kr. |
0,00 kr. |
20.000,00 kr. |
Brønshøj-Husum Walks |
10.000,00 kr. |
0,00 kr. |
10.000,00 kr. |
Aktiviteter i telt 2700 Kulturdag |
15.000,00 kr. |
0,00 kr. |
15.000,00 kr. |
2700Kulturdag |
300.000,00 kr. |
122.480,00 kr. |
177.520,00 kr. |
Total |
395.000,00 kr. |
122.480,00 kr. |
272.520,00 kr. |
Regnskab for aflysning af 2700 Kulturdag:
Udgifter |
|
Projektledelse |
90.000,00 kr. |
Musik |
30.000,00 kr. |
Leje af telt til debat |
2.480,00 kr. |
Børneteater |
14.100,00 kr. |
I alt |
136.580,00 kr. |
|
|
Indtægter |
|
Børnekulturmidler |
14.100,00 kr. |
Brønshøj Husum Lokaludvalg |
122.480,00 kr. |
Kultur N har forestået en blid forhandling om rimeligt tab til musikere og optrædende, som aftalt på forretningsudvalgsmøde d. 20. april.
De ubrugte midler fra ovenstående aflyste projekter er ført tilbage i puljen for borgerrettede projekter (pulje B).
Økonomisk overblik inkl. ændringer pga. corona: Pulje A, B og C:
Årets samlede budget |
1.621.679 |
|
|
|
Budget |
Bevilliget og |
Rest til disposition |
Bydelspuljen (A) |
858.000 |
368.930 |
489.070 |
Intern Pulje (C ) |
172.150 |
172.150 |
- |
Borgerrettede projekter (B) |
591.529 |
319.009 |
272.520 |
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Pernille Høholt-Larsen melder sig til at følge Tingbjerg Challenge.
Hans S. Christensen oplyser, at han og andre lokaludvalgsformænd har rejst sagen om at overføre overskydende penge til næste budgetår i 2021 og har fået nej hertil. Kirsten Vibeke Møller efterspørger, om evt. overskydende midler kan bruges på at indlede et samarbejde/partnerskab om en helhedsplan for Brønshøj Torv og de omkringliggende kommunale bygninger. Hans S. Christensen beder om, at Kulturudvalget laver en indstilling med budget herfor til lokaludvalget.
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.