Mødedato: 25.06.2020, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Drøftelse af Bydelsprisen 2020

Indstilling

Formanden indstiller, at

1. lokaludvalget drøfter og beslutter om bydelsprisen skal uddeles på en ny måde i 2020 eller aflyses.

Problemstilling

Bydelsprisen uddeles traditionelt på 2700Kulturdag, som er aflyst pga. COVID-19.

I arbejdsplanen 2020 er der budgetteret med 11.150 kr. til bydelsprisen.

 

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter om,

A. lokaludvalget bevilger og uddeler bydelsprisen på en ny måde i 2020.

B. lokaludvalget aflyser uddeling af bydelspris i 2020.

Økonomi

Der er budgetteret 11.150 kr. til bydelspris i arbejdsplanen for 2020.

 

Beslutning

Efter en drøftelse af bydelsprisen beslutter lokaludvalget, at bydelsprisen skal uddeles på en ny måde i år (løsning A).

Efter corona-nedlukningen er danskerne blevet mere vant til digitale løsninger og derfor behøver bydelsprisen ikke være forbundet med afholdelse af et arrangement, men kan uddeles og offentliggøres med en lille videooptagelse af selve overrækkelsen. Lokaludvalget vil bidrage med at sprede viden om muligheden for at borgerne kan indstille en lokal ildsjæl til bydelsprisen ved at dele opslag herom på Facebook, ligesom der gøres opmærksom på bydelsprisen via lokalavisen.

Endvidere vil sekretariatet gøre opmærksom på bydelsprisen i nyhedsbreve og til borgerpanelet.

Sekretariatet forbereder proces for annoncering, indstilling og overrækkelse af bydelspris.

 

Til top