Ansøgning om støtte til "Ældredagen 2020"
Indstilling
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg, at
1. lokaludvalget træffer beslutning om at støtte "Ældredagen 2020" med 20.650 kr.
Problemstilling
Tid, sted og indhold
Arbejdsgruppen bag Ældredagen 2020 søger støtte til afholdelse af den årlige ældredag for Brønshøj-Husum-Vanløse. Ældredagen afholdes den 1. oktober 2020 i Kulturstationen i Vanløse.
På dagen vil lokale aktører fra Brønshøj-Husum og Vanløse bemande ca. 45 stande med information for ældre om fx motion, sundhed og kost. Herudover vil der være underholdning med jazzmusik og foredrag. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling åbner arrangementet.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Det er et gratis og offentligt arrangement. Målgruppen er lokale borgere i alderen 65+. Der reklameres for arrangementet via plakater og i lokale aviser. Arrangørerne forventer 700-800 deltagere.
Ældredagens arbejdsgruppe samarbejder med Lokalområdekontoret Brønshøj-Husum-Vanløse og alle § 79-klubber i bydelene.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 20.650 kr.
Forventede udgifter: 41.300 kr.
Forventede indtægter: 20.650 kr.
Det fremgår af ansøgningen, at der søges 41.300 kr. Ansøger søger dog kun halvdelen af beløbet, da Vanløse Lokaludvalg ligeledes søges om 20.650 kr.
Projektet rummer udgifter til honorarer til foredrag, musik, PR, materialer, forplejning m.m.
Tidligere tilsagn
Lokaludvalget har siden 2010 støttet arrangementet Ældredagen, senest i 2019, hvor projektet fik udbetalt 13.116,50 kr.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Økonomi
Pengene tages fra Pulje A (Bydelspuljen).