Ansøgning om støtte til projektet Tegn cirkler på Brønshøj Torv med kæmpestore passere
Indstilling og beslutning
1. At Lokaludvalget bevilger 5.000 kr. til projektet Tegn cirkler på Brønshøj Torv med kæmpestore passere eller følger Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets indstilling og bevilger 3.000 kr.
Problemstilling
Brønshøj Bibliotek søger støtte til at afholde en kunstevent på Brønshøj Torv den 19. september 2015. Her vil en kunstner tegne kridtcirkler med store passere på torvet sammen med de forbipasserende, der har lyst til at deltage.
Da Brønshøj Bibliotek skal ombygges i efteråret, vil biblioteket i stedet rykke nogen af deres aktiviteter ud af biblioteksrummet og lave såkaldte pop up events, som fx dette på Brønshøj Torv.
Arrangementet annonceres bredt via bibliotekets sædvanlige kommunikationskanaler, bl.a. mailinglisten "Familieklubben". Målgruppen er både børn og voksne og ansøger forventer 75-100 deltagere.
Ansøgt beløb: 5.000 kr.
Forventede udgifter: 5.000 kr.
Støtten søges til honorar til kunstneren. Biblioteket bidrager med lønnede medarbejdertimer til planlægning og afvikling af arrangementet.
Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget der indstiller til, at der bevilges delvis støtte på 3.000 kr.
Ansøgningen har også været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Løsning
A: Projektet bevilges den ansøgte støtte på 5.000 kr.
eller
B: Projektet bevilges delvis støtte på 3.000 kr.
Økonomi
Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).