Mødedato: 25.05.2023, kl. 18:30
Mødested: Videnshuset, Voldparken 10 ved Husum for alle

Bevilling: Bydelsprisen 2023

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at uddele den årlige bydelspris og bevilger 11.300 kr. til dette.

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i en årrække uddelt en bydelspris. 

Bydelsprisen er på 10.000 kr. og kan tildeles grupper, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Brønshøj-Husum og dermed bidraget til at gøre vores bydel til et attraktivt sted at bo, handle og leve i.

Alle kan indstille kandidater til bydelsprisen, som indstiller synes, har gjort noget helt særligt for Brønshøj, Husum, Bellahøj og Tingbjerg. 

Kriterier
Prismodtagere, som kan komme i betragtning, har:

  • Ydet en særlig indsats for at fremme udviklingen af et godt og levende miljø for borgerne i Brønshøj-Husum.
  • Taget initiativer og virket som igangsætter og inspirator for fornyelsen og udviklingen af handelsstrøgene, torve, parker, volde, moser, boligområder, skoler, institutioner, det sociale eller kulturelle liv og dermed gjort Brønshøj-Husum kendt som en attraktiv bydel.
  • Udvist mod og nytænkning.

Modtagere af bydelsprisen i perioden 2022-2018

2022: Jesper Ravn, for arbejdet med ’En sommerdag på Bellahøj’.
2021: Michael Petersen, der har tegnet illustrationerne af dyrelivet i Utterslev Mose. 
2020: Tre lokale spejdergrupper              
2019: Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole.         
2018: Rikke Milbak, for indsatsen for bynatur, naturområder og natur i private haver.

Tidligere modtagere af Bydelsprisen kan ses her: Bydelspris og Kulturprisen – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)

Proces- og tidsplan

Det er muligt at indstille kandidater i perioden fra den 30. maj til den 29. juni. 

  • Den 30. maj: Annoncering på egen hjemmeside, Facebook, instagram
  • Den 31. maj: Annoncering i lokaludvalgets klumme i Brønshøj-Husum Avis
  • Primo juni: Udsendelse af borgerpanel-survey.
  • Den 29. juni: Deadline for indstilling af kandidater.
  • Den 22. august: Forretningsudvalget behandler de indstillede kandidater. 
  • Den 31. august: Lokaludvalget vælger en modtager af bydelsprisen blandt de indstillede kandidater på lokaludvalgsmødet.

Uddeling af prisen
I 2022 blev prisen uddelt på det første Kulturtræf.
I 2021 blev prisen uddelt på Mosetræf.
Prisen tidligere i en årrække uddelt i forbindelse med 2700Kulturdag.

Løsning

Sekretariatet foreslår at udsende en survey gennem Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Borgerpanel, hvor borgere kan indstille kandidater. Det vil også være muligt at indstille kandidater til lokaludvalgets mail (2700lokaludvalg@okf.kk.dk).

Det er  muligt at indstille kandidater i perioden fra den 30. maj til den 29. juni. 

Lokaludvalget beslutter en modtager af bydelsprisen på lokaludvalgsmødet d. 31. august.

Det foreslås, at Bydelsprisen uddeles ved Mosetræffet den 10. september 2023. Utterslev Moses Venner, som arrangerer Mosetræf, synes, at det er en god idé og foreslår, at bydelsprisen overrækkes kl. 11.00

 

Økonomi

Midlerne tages fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse, hvor der er budgetteret med 11.300 kr. til projektet.

Budget 

Bydelspris

10.000 kr.

Blomster

500 kr.

Uforudsete udgifter

800 kr.

I alt

11.300 kr.

 

 

Videre proces

Sekretariatet forbereder og udsender survey til borgerpanelet samt annoncerer bydelsprisen.

 

 

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at uddele den årlige bydelspris og bevilgede 11.300 kr. til dette.
Til top