Udpegning af repræsentant til screeningsudvalg vedr. Bellahøjmarken
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en repræsentant til screeningsudvalget vedr. 'screening af Bellahøjmarken'.
Problemstilling
Med Københavns Kommunes budgetaftale for 2023, blev der afsat midler til screening af Bellahøjmarken. Se forslag til udvikling af Bellahøjmarken, udarbejdet af lokaludvalgene i Bispebjerg, Vanløse og Brønshøj-Husum: 0976c144-f25c-456f-b145-e48156154e8e-bilag-2.pdf (kk.dk)
Den 21. marts deltog Kirsten Møller, Jens Kristian Jensen og Palle Lolk i møde med repræsentanter fra Vanløse og Bispebjerg Lokaludvalg samt Kultur- og Fritidsforvaltningen for at drøfte københavnerinddragelse og samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af screeningen.
Screeningsudvalg
Vanløse Lokaludvalg har udarbejdet forslag til organisering af et 'screeningsudvalg', bestående af forskellige repræsentanter, blandt andet fra lokaludvalgene.
Kommunal arbejdsgruppe: KFF, TMF og ØKF.
Screeningsudvalg: (Følgegruppe) – fire møder i perioden frem til oktober.
Deltagere:
2 medlemmer fra Vanløse Lokaludvalg
1 medlem fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
1 medlem fra Bispebjerg Lokaludvalg
2 medlemmer fra de lokale Idrætsforeninger
2 beboerrepræsentanter fra områdets større bebyggelser (Fx Bellahøjhusene og Bakkehusene)
1 fra DGI Storkøbenhavn
1 fra Det grønne råd.
Tre fagudvalg – to møder hver i perioden frem mod oktober, fx fordelt på følgende emner:
- Idræt, bevægelse (Kultur og Fritid) (organiseret og selvorganiseret)
- Natur, biodiversitet
- Trafiksikkerhed, sammenhænge/forbindelser til omkringliggende områder (Genforeningspladsen, Bellahøjparken, Rødkildeparken, Cirkuspladsen)
Løsning
BUFI har drøftet sagen og Jens Kristian Jensen og Mette Hansen stiller sig til rådighed til screeningsudvalget. BUU har ligeledes drøftet sagen og Palle Lolk stiller sig til rådighed til screeningsudvalget.
Forretningsudvalget har drøftet sammensætningen af screeningsudvalget og noterede sig, at der - udover lokaludvalgs- og beboerrepræsentanter - er en overvægt af repræsentanter fra idrætsforeninger og idrætsorganisationer. På den baggrund foreslår Forretningsudvalget, at Jens Kristian Jensen, forperson for BUFI, udpeges til screeningsudvalget for sammenhæng og netværk til idrætsforeninger i bydelen. Forretningsudvalget har endvidere drøftet, at de savner repræsentation af perspektiver indenfor kulturliv i området på og omkring Bellahøjmarken. Dette bringer Jens Kristian videre.
Lokaludvalget udpeger en repræsentant til screeningsudvalget.