Mødedato: 25.05.2023, kl. 18:30
Mødested: Videnshuset, Voldparken 10 ved Husum for alle

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes kommende erhvervsstrategi

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar til kommende erhvervsstrategi.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har igangsat arbejdet med udviklingen af den kommende erhvervsstrategi. Den kommende erhvervsstrategi skal være endeligt godkendt i efteråret 2023 med henblik på at gælde fra 2024 og frem.

Høring af lokaludvalg

For at sikre inddragelse af et lokalt perspektiv ift. erhvervsudviklingen i København, fremsendes de foreløbige udkast til strategiens temaer til drøftelse i Københavns Kommunes lokaludvalg. Lokaludvalgene har mulighed for at give input til det videre arbejde, ved sende skriftligt høringssvar til Økonomiforvaltningen, og ved at deltage i en fælles online-temadrøftelse den 9. maj. Lokaludvalgenes input vil indgå i det videre arbejde med at kvalificere strategiens temaer og planlagt politiske drøftelser.

Handelstandsforeningen

Sekretariatet har efter aftale med forpersonen fremsendt høringen til Handelstandsforeningens forperson med frist for at komme med evt. input og ønsker d. 25. maj. Handelsstandsforeningen har meldt tilbage, at de ikke havde kommentarer, men bemærkede, at de havde tilmeldt sig et orienteringsmøde om strategien, men at dette blev aflyst.

 

Løsning

Byudviklingsudvalget og Forretningsudvalget har drøftet erhvervsstrategien og tager datagrundlaget for erhvervsstrategien til efterretning, men mener ikke, at datagrundlaget giver et kvalificeret billede af erhvervslivet i Brønshøj-Husum. 

Forretningsudvalg har anmodet forperson for Byudviklingsudvalget, David Grolin, om at skrive et udkast til høringssvar på baggrund af Byudviklingsudvalgets og Forretningsudvalgets drøftelser.

Sekretariatet eftersender udkast til høringssvaret til lokaludvalget i starten af uge 21.

Lokaludvalget drøfter og godkender et høringssvar.

 

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden fristen 31. maj.

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede og vedtog høringssvar til kommende erhvervsstrategi.
Til top