Mødedato: 25.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78

Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger

Se alle bilag

Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalgs fagudvalg på kommende møder i maj drøfter planlagte budgetterede projekter i 2024 mhp. evt. mindre forbrug

3. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en følgeperson til Bydelspulje-projektet "Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården og BRØK 2024"

4. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en følgeperson til Bydelspulje-projektet "Mosetræf 2024" den 8. september

5. Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en følgeperson til Bydelspulje-projektet "En sommerdag på Bellahøj 2024" den 22.-24. august.

Problemstilling

Ansøgninger til Bydelspuljen

Næste ansøgningsfrist til Bydelspuljen er 22. april. Her er samtidig ansøgningsfrist til Kulturnatspulje på 75.000 kr. og juletræspulje på 80.000 kr.

Der er en intern indstilling:

Indstillinger til Pulje B: Samarbejde og Netværk

Fagudvalg

Beløb

Inspirationstur til Vestvolden

BUU

5.000 kr.
Medfinansiering af valgmøde vedr. Europaparlamentsvalg FU 5.000 kr.

I alt

 

10.000 kr.

 

Opdatering på Bydelspulje-projekter

Jeg sætter min hat som jeg vil - erindringssaloner om 1960erne: Lokaludvalget bevilgede delvis støtte til Erindringsfabrikkens projektet med den bemærkning, at ansøger var velkommen til at justere antallet af aktiviteter i projektet på baggrund af den delvise støtte. Ansøger har nu oplyst, at de kan afholde fire erindringssaloner i stedet for de planlagte seks arrangementer.

Afrapporteringer for afholdte Bydelspulje-projekter

Copenhagen Lightfestival - Singing in the Rain: Niclas Fruergaard Christensen fik sammen med kunstnerinitiativet Kongelys og Foreningen Brønshøj Vandtårn støtte til en interaktiv kunstinstallation i Brønshøj Vandtårn under Copenhagen Light Festival i perioden 23.-25. februar 2024. Lørdagen den 24. februar performede Kongelys desuden en live-koncert i vandtårnet. Kunstinstallationen var designet specifikt til vandtårnet og rummede lyd, uv-lys, projektioner m.m. Publikum fik udleveret en uv-lampe og en lysende paraply og kunne selv gå på opdagelse i installationen. 600 personer i forskellige aldre oplevede kunstinstallationen, hvilket var flere end forventet. Projektet har fået udbetalt 35.000 kr. Lis Søkvist var udpeget som følgeperson til dette projekt. 

Kvinder tør – om kvinders mod og gå-på-mod!: Jo Dietrich fik støtte til en kulturbegivenhed i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2024. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, som lagde lokaler til arrangementet og bidrog med PR, to musikerhonorarer samt forplejning til musikere på dagen. Arrangementet havde følgende på programmet: Fællesspisning, samtalesalon modereret af Nina Vinther Andersen, musikoptræden med Sophia HP samt Jo Dietrich Band og udstilling af Linda Falkesgaard. Der deltog ca. 50 personer, hvilket var færre end de forventede 70-100 deltagere. Ifølge ansøger skyldes de færre deltagere bl.a. sygdom hos folk, der ellers var interesserede i at deltage. Ansøger er tilfreds med arrangementet og har planer om et nyt arrangement på Kvindernes Internationale Kampdag i 2025. Projektet har fået udbetalt 18.218 kr. 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Fagudvalgene opfordres til på kommende møder i maj at drøfte planlagte budgetterede projekter i 2024 mhp. evt. mindre forbrug frem mod kommende behandling af ansøgninger til Bydelspuljen på lokaludvalgsmødet i maj.

Økonomi

Lokaludvalget har fået tildelt 1.657.900 i puljemidler af Borgerrepræsentationen i 2024.

Puljemidlerne kan anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalget afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.

Puljemidler 2024

Lokaludvalget besluttede på møde d. 14. december 2023 at budgettere puljemidlerne 2024 i tre mindre puljer:

  • Pulje A: Bydelspuljen 960.000 kr.:

- 750.000 kr. til den ordinære Bydelspulje med fire ansøgningsfrister. Der reserveres 10   procent af den samlede sum til hver ansøgningsfrist, dvs. 75.000 kr. til hver ansøgningsfrist.

- 50.000 kr. til Kvikpuljen for børn og unge.

- 80.000 kr. til Kulturnatspulje, heraf 5.000 kr. til annoncering.

- 80.000 kr. til Juletræspulje.

  • Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse: 584.300 kr.
  • Pulje C: Kommunikation: 95.500 kr.

Lokaludvalget besluttede på møde d. 22. februar at flytte 49.600 kr. i restmidler og mindre forbrug til pulje A: Bydelspuljen.

Status på puljeøkonomi 2024:

Puljemidler 2024

1.657.900,00 kr.

Budget

Disponeret

Rest til disposition

Ordinær Bydelspulje

799.600 kr.

611.140 kr.

188.460 kr.

Kvikpulje

50.000 kr.

0 kr.

50.000 kr.

Kulturnatspulje

75.000 kr.

0 kr.

75.000 kr.

Juletræspulje

80.000 kr.

0. kr.

80.000 kr.

Egne projekter og kommunikation

653.300 kr.

653.300 kr.

0 kr.

Ikke-budgetteret

0 kr.

Tilbage af årets budget til disposition

393.460 kr.

 

 

Beslutning

ad 1) Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning

ad 2) Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog til efterretning, at fagudvalg på kommende møder i maj drøfter planlagte budgetterede projekter i 2024 mhp. evt. mindre forbrug

ad 3) Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpegede Kirsten Møller og Jan Bötcher som følgepersoner til Bydelspulje-projektet "Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården og BRØK 2024"

ad 4) Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpegede Ida Berendsen som følgeperson til Bydelspulje-projektet "Mosetræf 2024" den 8. september

ad 5) Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpegede Lis Søkvist og Kirsten Møller som følgepersoner til Bydelspulje-projektet "En sommerdag på Bellahøj 2024" den 22.-24. august.

Til top