Orientering om ny cykelsti på Gadelandet
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg diskuterer, I hvilken form de ønsker en orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Problemstilling
I budget 2020 blev der afsat midler til at etablere en cykelsti langs Gadelandet. Baggrunden er bl.a., at Landsbyggefonden vil bevilge midler til en gennemgribende renovering af områderne ved de almene boligbyggerier på begge sider af Gadelandet. Projektet forudsætter en fredeliggørelse af Gadelandet. Der ud over har cykelstier på Gadelandet været på på kommunens cykelprioriteringsplan længe, og lokaludvalget har arbejdet for øget sikkerhed på strækningen.
Projektet er ikke kommet i officiel høring endnu, men Teknik og-Miljøforvaltningen har henvendt sig til lokaludvalget for at høre, om lokaludvalget er interesseret i et orienteringsmøde om planerne og processerne. Der forelægger midlertidige tegninger for projektet - se bilag.
Løsning
Byudviklingsudvalget har drøftet sagen og vil gerne mødes med forvaltningen - gerne sammen med repræsentanter fra boligforeningerne.
Videre proces
Sekretariatet aftaler et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Byudviklingsudvalget og sekretariatet planlægger foreløbigt et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen og repræsentanter fra boligforeningerne d. 9. marts. Interesserede lokaludvalgsmedlemmer er velkomne til at deltage heri.