Mødedato: 25.02.2021, kl. 18:30
Mødested: ---

Drøftelse af opdatering af app '2700 Brønshøj'

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg drøfter sekretariatets oplæg om opdatering af app'en '2700 Brønshøj'.

2. at Brønshøj-Husum lokaludvalg - hvis lokaludvalget vurderer at app'en bør opdateres - nedsætter en lille arbejdsgruppe.

Problemstilling

Brønshøj-Husum lokaludvalg har på deres møde d. 28. januar anmodet sekretariatet om et oplæg ift. at vurdere behov og pris for opdatering af app'en '2700 Brønshøj'. 

Baggrund:

I 2015/2016 tog lokaludvalget initiativ til at udvikle app’en ’2700 Brønshøj’. Lokaludvalgets ønske med app’en var/er at fortælle de mange gode historier fra Brønshøj, Husum og Tingbjerg og samle relevante informationer for borgere og turister ét sted. App’en er et lille program til smartphone (Android eller Iphone), som guider tilhøreren rundt i bydelen. Med app’en kan man lytte til små historier om bydelens kulturarv og man kan sammensætte oplevelsesruter med forskellige punkter i bydelen. App’en er gratis at downloade.

Udvikling og drift:

Nexus Kommunikation a/s har udviklet app’en for lokaludvalget og historierne er indtalt af Helge Baun Sørensen fra Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Nexus Kommunikation a/s forestår den årlige drift af app’en, der koster 3.600 kr. App’en er senest opdateret med nye ruter og speaks i 2019.

Antal downloads af app'en:

Nexus Kommunikation a/s har oplyst antallet af downloads via IOS:

iOS: 2021: 143 downloads

iOS: 2020: 432 downloads

iOS: 2019: 193 downloads

Hertil oplyses 222 aktive brugere via Android.

App’en i dag:

App’en består i dag af en hovedmenu, hvor man med et klik henvises til udvalgte hjemmesider i bydelen:

  • Kulturhuset Pilegården
  • Brønshøj-Husum Lokaludvalg
  • Lokalhistorisk Selskab
  • EnergiCenter Voldparken
  • Foreninger
  • Brønshøj Bibliotek
  • Husum Bibliotek
  • Tingbjerg Bibliotek.

Derudover indeholder app’en i alt ca. 70 små fortællinger på mellem ca. 60 sek.- 5. min. varighed med speak, tekst og fotos tilknyttet følgende ruter:

Ruter

Længde

Speaks/historier på ruten med billeder

’Brønshøj-ruten’

2,5 km

Brønshøj Torv, Brønshøj ny skole, Brønshøj gamle skole, Gadekæret, Pilegården, Vandtårnet, Carlstad, Brønshøj Kirke, Brønshøj Kirkegård, Enigheden på Brønshøjholms Alle, HF Brønshøjholm, Enigheden på Enigheds Alle

’Bjarne Reuter-ruten’

3,5 km

Rolandsgården, Kabbelejevej, Gartnerstiftelsen, Gåseurtvej, Fix baner, Præstegårdsfest, Brønshøj skole, Haabets Allé

’Utterslev Mose-ruten’

6,7 km.

Utterslev Mose generelt, Brønshøjholm, fugle langs mosen 1, fugle langs mosen 2, fugle langs mosen 3, Vestvolden, Fugletårnet, Historisk ved Pilesvinget/Kabbelejevej, Kirkemosen, Husumvold Kirke

’Fortællinger fra mosen’

5,5 km.

Den lange isklump, Villasumpens væsner, Luftens akrobater, En masse flint, Mosens hjerte, Københavnergåsen, Moseleg, Den store beskytter, Andemor kommer!

’Husumvold-ruten’

5,9 km

Husumvolden, Husum Haver, Kagsmosen, Husum Station, Nord-vest batterierne

’Husum-ruten’

4,5 km

Husum Torv, Husumparken, Husum Skole, Husum Bypark, Husum landsby, Voldparken, EnergiCenter Voldparken, Gadelandet.

’Tingbjerg-ruten’

2,9 km

Generelt om byggeriet, Højhuset, At flytte ind, Byggelegeplads/Gården, Sten Eiler Rasmussen, Tingbjerg Kulturhus

’Bellahøj-ruten’

2,9 km

Bellahøj landstedet, Bronzealderhøjene, Friluftsteatret, Bellahøj husene, Bellahøj skole, Bellahøj kirke, Brønshøjparken, Den engelske haveby på Bavnevangen, Den engelske haveby på Egevangen, Degnemosen, Bellahøj husene, Danhostel

 

Sekretariatets vurdering af behov for opdatering af app'en:

Sekretariatet har ved gennemgang af app'en vurderet følgende behov for opdatering, da informationerne enten er forældede pga. byudvikling eller planer herom, eller fordi der er fejl i link til hjemmesider:

1. App'ens hovedmenu:

To af menupunkterne, der henviser til hjemmesider, fungerer ikke, da hjemmesiden enten er nedlagt eller har skiftet navn. Det betyder, at brugerne henvises til et ’dødt link’.

  • Lokalhistorisk Selskab
  • Foreninger

Derudover skifter Pilegården muligvis hjemmeside, hvis den flyttes til Brønshøj Gamle Skole.

Pris på opdatering af hovedmenu: Sekretariatet har været i dialog med Nexus Kommunikation a/s, der umiddelbart vurderer, at det ca. vil koste 6.000 kr. at opdatere hovedmenuen.

2. Ruter og udvalgte speaks:

'Brønshøj-ruten': Her skifter bygningerne Pilegården og Brønshøj Gamle Skole anvendelse, hvis politikerne i BR træffer beslutning om anlægsbevilling til et nyt kulturhus i Brønshøj Gamle Skole. Dertil er der bygget nyt sognehus ved Brønshøj Torv, der evt. også kan omtales i denne rute. Lokaludvalget kan derfor overveje at opdatere de nuværende speaks, så bygningernes evt. nye anvendes indgår.

'Tingbjerg-ruten': Her pågår byudvikling af Tingbjerg. Lokaludvalget kan derfor overveje at opdatere app'en med et nyt eller flere speak om denne.

'Bellahøj-ruten': Bellahøj Friluftscene er færdigrenoveret i 2020. Lokaludvalget kan derfor overveje at opdatere app'en med nyt speak om renoveringen.

Pris på opdatering af ruter og udvalgte speaks: Sekretariatet har været i dialog med Nexus Kommunikation a/s samt Helge Baun Sørensen, der vurderer, at opdatering af hvert speak vil koste hhv. 1000 kr. for opdatering og 1.000 kr. pr. indtaling.

Løsning

Hvis lokaludvalget ønsker at arbejde videre med en opdatering af app'en bedes lokaludvalget nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, der lytter til app'en og samler op på forslag til opdateringer, tilføjelser og nye ideer til app'en. Det kunne f.eks. være et kort over alle bydelens legepladser, ideer til øvrige historier til app'en eller andet. SOSU har foreslået nye speaks om mental sundhed.

Arbejdsgruppen bedes sammen med sekretariatet undersøge og udarbejde endelig indstilling til lokaludvalget med:

- Arbejdsgruppens konkrete ønsker til opdatering af app'en.

- Arbejdsgruppens evt. tilføjelser og nye ideer.

- Annoncering af app'ens relancering.

- Samlet pris for opdatering og annoncering af app.

På baggrund heraf kan lokaludvalget beslutning om endelig bevilling hertil.

Økonomi

Sekretariatet gør opmærksom på, at nedenstående er ca. priser. Særligt opdateringen af hovedmenuen kræver en relancering af app'en på Nexus' konto og kan vise sig at være teknisk udfordrende og dermed mere tidskrævende.

Opdatering

Ca. pris

Opdatering af 5 speaks inkl. hovedmenu

Opdatering af 10 speaks inkl. hovedmenu

Opdatering af hovedmenu

6.000

6.000

6.000

Opdatering af 1. speak

1.000

5.000

10.000

Indtaling/opdatering af 1. speak

1.000

5.000

10.000

I alt.

8.000

16.000

26.000

Lokaludvalget har 51.950 kr. i ikke-budgetterede midler i pulje B (borgerrettede projekter), hvoraf lokaludvalget har drøftet muligheden for at afsætte midler til projektering af terrasse på Brønshøj Gamle Skole. De resterende ikke-budgetterede midler kan bruges til finansiering af opdatering af app'en. Dertil er det uvist, om lokaludvalget kan afholde alle egne planlagte projekter pga. corona, hvorfor evt. ubrugte midler herfra også kan anvendes.

Videre proces

Sekretariatet foreslår, at afvente resultatet af overførselssagen 20/21, da det har betydning for evt. opdatering af 'Brønshøj-ruten' hvor nogle af de omtalte bygninger muligvis skifter anvendelse. Herefter indkaldes til første møde i arbejdsgruppen. 

Beslutning

 

Lokaludvalget drøftede oplægget om app'en '2700 Brønshøj'.

Lokaludvalget besluttede at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe til at se på opdatering og udvikling af app'en.

På næste lokaludvalgsmøde i marts udpeges medlemmerne af arbejdsgruppen, gerne et medlem fra hvert af lokaludvalgets fagudvalg.

Til top