Mødedato: 25.02.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Utterslev Mosebryg - bevilling og projektbeskrivelse

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Lokaludvalget bevilger 4.420 kr til tryk af hæfte om Utterslev Mose til specialøllen Mosebryg.

  2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender den foreliggende tekst til hæftet

Problemstilling

Føtex lancerer op til påsken 2016 en specialøl fremstillet på Nørrebro Bryghus som får navnet Utterslev Mosebryg. I den forbindelse er Brønshøj-Husum Lokaludvalg blevet tilbudt at producere et lille hæfte der kan fortælle om Utterslev Mose og de mange initiativer, som Lokaludvalget er engageret i relateret til udviklingen af dette naturområde. Det lille hæfte vil blive hængt om halsen på alle 3.000 eksemplarer af mosebryggen som vil være til salg i Føtex.  

Løsning

Der bevilges 4.420 kr. til tryk af 3.000 eksemplarer et otte-siders A6 hæfte om Utterslev Mose og Lokaludvalget, der skal hænges om halsen på specialøllen Utterslev Mosebryg.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje B / budgetlinje til udisponerede projekter.

 

Beslutning

Der bevilges 4.420 kr. til pjecen under forudsætning af, at det kan aftales med Føtex at pjecen kommer til at hænge på selve ølflasken og ikke på en stander.

Bilag

Til top