Meddelelser
Brønshøj Vandtårn: Lokaludvalget har fået svar på sin henvendelse om drift og brug af vandtårnet fra borgmester Carl Christian Ebbesen. Se brevet i bilag.
Nedlæggelse af busstop på Frederikssundsvej: Lokaludvalget har fået svar på sin henvendelse til Overborgmester Frank Jensen. Se brevet i bilag.
Mere Musik for Byens Børn: Kirsten Møller har som Lokaludvalgets repræsentant deltaget i fordelingsmøde, hvor 200.000 kr. blev fordelt til musikaktiviteter til musikuvante børn i Børne- og Ungdomsdistriktsforvaltningns område Vanløse og Brønshøj-Husum.
Ruten lokalplan: Teknik- og Miljøforvaltningen afholdt den 10. februar en workshop om byudvikling i Tingbjerg. På programmet var oplæg v/ Stadsarkitekt Tina Saaby, byplanlægger Line Pyrmont Kirkegaard, arkitekt Sinus Lynge (EFFEKT) samt gruppearbejde og dialog. Workshoppen var første af to planlagte workshops.
Supercykelsti på Vestvolden: Erik Fisker har til Teknik- og Miljøudvalget sendt denne rettelse vedr. deres møde den 8. februar 2016, punkt 8, Supercykelsti – Vestvoldsruten: "Til Teknik- og Miljøudvalget, I sagsfremstillingen fremgår det, at ”Brønshøj-Husum Lokaludvalg er blevet forelagt projektet. Udvalget har udtrykt tilfredshed med orienteringen om projektet, men ønsker ikke yderligere involvering.” Dette er ikke korrekt. På grund af tidnød har projektet ikke været forelagt Lokaludvalget, men kun været til orientering i Lokaludvalgets Byudviklingsudvalg. Lokaludvalget har på intet tidspunkt udtrykt, at vi ikke ønsker yderligere involvering". Formuleringen i TMU's dagsorden er efterfølgende blevet rettet.
Byudviklingsudvalget har i deres behandling af Supercykelsti/vestvoldsruten bemærket, at der på tegningsmaterialet mangler krydningsmuligheder over Frederikssundsvej. Udvalget foreslår også at det kommenteres, at der i krydset Åkandevej/Gadelandet er dårlig afmærkning for cyklister.
Beslutning