Mødedato: 25.02.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "Oktoberfest for seniorer 60+"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Lokaludvalget bevilger 17.000 kr. til "Oktoberfest for seniorer 60+".

Problemstilling

Pensionistklubberne i Brønshøj, Husum og Tingbjerg søger støtte til afholdelse af et åbent musikarrangement for seniorer i bydelen i oktober 2016. Arrangementet afholdes i gymnastiksalen på Tingbjerg Skole.

Arrangementet skal medvirke til at synliggøre de muligheder, der er for seniorer i området og som et led i indsatsen for at minimere ensomhed.

Arrangementet afholdes af Husum Vænge Centeret, Aktivcenteret, Fællesrådet, Tingbjerghjemmet, Aktivitetscenter Brønshøj og Tingbjerg Pensionist Center. Herudover understøttes arrangementet af hjemmeplejen, Husum Vænge, og frivillige, der kører beboerbus og deltager i afvikling af arrangementet.

Arrangementet er åbent for alle og ansøger forventer 100-130 deltagere. Der er en entrépris på 30 kr.

Ansøgt beløb: 17.000 kr.

Forventede udgifter: 21.000 kr.

Forventede indtægter: 3.000 kr.

Anden støtte: 1.000 kr.

Lokaludvalget har givet seniorklubberne støtte til lignende aktiviteter i 2014 og 2015.

Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, som indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 17.000 kr. SOSU finder det betyd­ningsfuldt, at der arrangeres et fælles musikarrangement for bydelens pensionistklubber.

Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Løsning

At Lokaludvalget bevilger 17.000 kr. til projektet.

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte på 17.000 kr.

Til top