Ansøgning om støtte til "2 jazzkoncerter: New Orleans Delight og Gunhild Carling's Family Band fra Stockholm"
Indstilling
Formanden indstiller,
1. At Lokaludvalget følger Kulturvalgets indstilling og bevilger 18.900 kr. til de to jazzkoncerter.
Problemstilling
Brønshøj Copenhagen Jazz Club søger støtte til afholdelse af to jazzkoncerter i Kulturhuset Pilegården i marts og april 2016.
Foreningens mål er at afholde 10 koncerter i 2016 med traditionel jazz og nyere jazz. Foreningen søger støtte til to koncerter med hhv. New Orleans Delight med jazz, som det blev spillet i det gamle New Orleans, og med Gunhild Carlings Family Band fra Stockholm, som spiller jazz i alle afskygninger med show.
Foreningen vil med koncerterne udbrede jazz i lokalområdet og skabe gode relationer mellem voksne jazzinteresserede. Der forventes 160 deltagere til koncerterne.
Ansøgt beløb: 18.900 kr.
Forventede udgifter: 26.100 kr.
Forventede indtægter: 7.200 kr.
Kulturhuset Pilegården stiller gratis lokale til rådighed, mod at klubbens frivillige stiller op og rydder op efter arrangementet.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på kr. 18.900,00 som en underskudsgaranti under forudsætning af, at billetprisen til de to arrangementer er den samme for medlemmer og ikke-medlemmer.
Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Løsning
At Lokaludvalget bevilger den ansøgte støtte på 18.900 kr. til projektet under forudsætning af, at billetprisen til de to arrangementer er den samme for medlemmer og ikke-medlemmer.
Beslutning
Projektet bevilges den ansøgte støtte på 18.900 kr. Det bemærkes, at støtten gives under forudsætning af, at billetprisen til de to arrangementer er den samme for medlemmer og ikke-medlemmer.