Orientering om forpersonsbeslutning: Ansøgning om støtte til "Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården og BRØK"
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager forpersonsbeslutning om støtte på 10.000 kr. til ansøgning til projektet "Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården og BRØK 2024" til efterretning
Problemstilling
Sekretariatet har ved en fejl overset en ansøgning til Bydelspuljen 2024 fra den lokale forening Music House Brønshøj til projektet "Netværksskabende koncertrække i Kulturhuset Pilegården og BRØK 2024". Ansøgningen blev sendt rettidigt til ansøgningsfristen den 6. november og skulle derfor behandles på lokaludvalgsmødet i december.
Sekretariatet har været i dialog med ansøger herom i december 2023. Ansøger er indstillet på, at lokaludvalget først tager stilling til ansøgningen fra foreningen på lokaludvalgsmødet den 22. februar, hvor lokaludvalget igen skal behandle ansøgninger til bydelspuljen. Men da foreningen holder koncerter i januar og februar, ville foreningen gerne have garanti for støtte til fire koncerter i januar og februar. Ansøger har estimeret udgifter minus indtægter til 10.000 kr.
Nedenfor følger resume af den oprindelige ansøgning fra Music House Brønshøj:
Tid, sted og indhold
Den lokale forening Music House Brønshøj søger støtte til at afholde en række koncerter i 2024. I perioden januar til april/maj vil foreningen afholde 10 indendørskoncerter i Kulturhuset Pilegården. Herudover et udendørs arrangement forbindelse med Brønshøj Sommer Jazz. Fra maj forventer foreningen at flytte deres koncerter til det nye kulturhus BRØK. Her vil foreningen i perioden september til december afholde 10 koncerter.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Målgruppen er primært beboere i lokalområdet, men publikum kommer fra hele Storkøbenhavn. Målgruppes har primært været aldersgruppen +40, men ansøger oplever stigende interesse fra yngre aldersgrupper også. Koncerterne er åbne for alle og kræver ikke medlemskab af foreningen. Der tages entré til koncerterne. Koncerterne er åbne for alle og kræver ikke medlemskab af foreningen. Ansøger forventer ca. 800 deltagere.
Koncerterne bliver til i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, som bidrager med markedsføring, lokaler, scenefaciliteter samt afregning til KODA. Desuden samarbejdes med Cafe Pilen, Brønshøj Sangskriverfestival, Brønshøj Sommerjazz og en række eksterne musikaktører.
Koncerterne bliver annonceret i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, ligesom billetsalget sker gennem deres billetsystem. Koncerterne lægges på Kultunaut, Kulturhusets hjemmeside samt foreningens Facebookside. Foromtale og annoncering i lokalavisen. Herudover distribueres flyers af frivillige foreningsmedlemmer.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 50.000 kr.
Forventede udgifter: 235.000 kr.
Forventede indtægter: 185.000 kr.
Projektet rummer udgifter til musikerhonorarer, honorar til lydtekniker, forplejning af musikere hoteludgifter til udenlandske musikere. Indtægter stammer fra billetsalg og medlemskontingenter. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft til afvikling af koncerterne.
Tidligere tilsagn
Music House Brønshøj har tidligere fået støtte fra lokaludvalget til koncertafholdelse, senest i 2023. I november 2023 fik foreningen 25.000 kr. i støtte til koncerter i andet halvår af 2023. I oktober 2023 fik foreningen 18.000 kr. i støtte til koncerter i andet halvår af 2023.
Links til tidligere beslutninger om støtte til Music House Brønshøj:
Løsning
Lokaludvalget tager forpersonsbeslutning om at bevilge 10.000 kr. i støtte til fire koncerter i januar og februar 2024 til efterretning.
Forretningsudvalget har drøftet sagen støtter forpersonen og næstforpersonens beslutning.
Økonomi
De 10.000 kr. er taget fra Pulje A: Bydelspuljen.
Videre proces
Lokaludvalget skal til februar behandle en ansøgning fra Music House Brønshøj om støtte til koncerter i resten af 2024.