Mødedato: 25.01.2018, kl. 16:30
Mødested: Blå Congo, Brønshøjvej 14, 2700 Brønshøj

Bevilling til månedlig klumme i Brønshøj-Husum Avis

Indstilling

Formanden indstiller

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 66.000 kr. til en månedlig klumme i Brønshøj-Husum Avis

Problemstilling

Det foreslås, at Lokaludvalget fortsætter med en fast klumme i Brønshøj-Husum Avis. Klummen trykkes hver måned, normalt i avisen som udkommer ugen efter lokaludvalgsmødet, og på en fast placering på side 7. I klummen orienteres om Lokaludvalgets arbejde, ligesom arrangementer, borgerinddragelse, puljefrister og de ordinære møder annonceres. Klummen er 1/2 avisside og skrives og layoutes af sekretariatet med input fra fagvalg og arbejdsgrupper.

Løsning

Lokaludvalget bevilger 66.000 kr. til en månedlig klumme.

Inhabilitet

Sekretariatet bemærker at Lokaludvalget bør følge tidligere praksis ift Erik Fiskers inhabilitet i forbindelse med behandling af indstillinger, hvor udgifter til annoncering i Brønshøj-Husum Avis indgår, og som også er anbefalet af Økonomiforvaltningen. Der skelnes mellem den faste bevilling til en månedlig klummen og de løbende bevillinger til ad-hoc annoncer. I behandlingen af den årlige bevilling til fast klumme kan der være tale om inhabilitet, da det vil kunne betragtes som en form for driftsstøtte til avisen. Det vurderes på den anden side ikke, at der tale om inhabilitet i behandlingen de løbende bevillinger til arrangementer, hvoraf en lille del af budgettet går til annoncering af et borgermøde eller en festival. Sekretariatet lægger i rådgivningen vægt på, at Brønshøj-Husum Avis som bydelens eneste trykte lokalavis er en naturlig samarbejdspartner for lokaludvalget. Opreklamering af borgermøder og arrangementer i avisen er en del af lokaludvalgets almindelige PR-pakke, som består af annoncering, flyers, facebook og hjemmeside. Dertil har det tidligere i de løbende bevillinger haft betydning, at det vil besværliggøre lokaludvalgsmøderne, hvis formanden ville være inhabil i en stor del af dagsordenspunkterne på alle møder. 

Økonomi

Prisen for en klumme er 6.000 kr. Der indrykkes klumme alle årets måneder undtagen juli, som er mødefri. I alt 66.000 kr.

Pengene tages fra 2018-puljen, pulje C.

Videre proces

Sekretariatet laver hver måned klummen, eventuelt med input fra fagudvalgene.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, og der bevilges 66.000 kr. til en månedlig klumme.

Erik Fisker var inhabil.

Til top