Naturbyen 2018 - indsatser og bevillinger
Indstilling
Formanden indstiller
- at Lokaludvalget godkender projektbeskrivelsen for Naturbyen 2018
- at Lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til Naturbyens aktivitetskalender 2018
Problemstilling
Naturbyen er et af Lokaludvalgets indsatsområder fra den nye bydelsplan. Indsatserne i relation til Naturbyen vil for 2018 falde i tre primære indsatser
1. Sammen med EnergiCenter Voldparken og andre parter at udarbejde et konkret forslag til et udviklingsforløb der kan spille ind til forhandlinger om kommunens budget (overførelssagen i marts eller alternativt budget19).
2. Fortsætte med at udvikle Naturbyen aktivitetsmiljø gennem fortsættelsen af det aktivitetsprogram der for 2017 resulterede i mere end 20 aktiviteter og arrangementer.
3. Udvikle et samarbejde med Roskilde Universitet (Plan, By og Proces) med henblik på at igangsætte et forskningsprojekt der skal bidrage til at udvikle Naturbynes aktiviteter og organisation.
Løsning
Lokaludvalget godkender projektbeskrivelse for Naturbyen 2018
Lokaludvalget afser kr. 30.000 til at producere, markedsføre og gennemføre Naturbyens aktivitetsprogram for 2018
Økonomi
Naturbyens aktivitetsprogram (annoncering, honorarer og materialer) kr. 30.000
Pengene tages fra Pulje B.
Videre proces
Aktivitetsprogrammet udvikles og markedsføres løbende med udgangspunkt i www.naturbyen.dk
EnergiCenter Voldparken og Lokaludvalget gennemfører en workshop i februar 2018 med henblik på at udarbejde rammerne for et flerårigt udviklingsforløb.
Lokaludvalget arbejder på at skabe politisk opbakning til udviklingsforløbet.
Lokaludvalgets sekretariat deltager, i det omfang der er tid til det, i dialogen med Roskilde Universitet om søsætningen af et forskningsprojekt i relation til Naturbyen.