Mødedato: 24.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, lokale 6, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Drøftelse af lokaludvalgets restmidler i 2022

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver Forretningsudvalget mandat til at drøfte og beslutte evt. brug af restmidler i 2022.

Problemstilling

Lokaludvalget forventes at få et mindre forbrug af Puljemidler i 2022. Mindre forbrug/restmidler tilbageføres til Københavns Kommune.

Såfremt lokaludvalget har mindre relevante projekter, indsatser eller annoncering, der kan udføres inden udgangen af 2022, vil Forretningsudvalget vurdere dette og tage beslutning herom.

 

Løsning

Lokaludvalget giver Forretningsudvalget mandat til at drøfte og beslutte evt. brug af restmidler i 2022.

Evt. projekter skal realiseres i 2022 og skal være i overensstemmelse med regulativ og kommissorium for lokaludvalg.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget gav Forretningsudvalget mandat til at drøfte og beslutte evt. brug af restmidler i 2022.
Til top