Mødedato: 24.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, lokale 6, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

B-sag: Ansøgning om støtte til "Kunstudstilling i Brønshøj Vandtårn" (2023)

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning om at støtte projektet "Kunstudstilling i Brønshøj Vandtårn" med 5.000 kr. 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Københavns Kommunes kunstforening (KK-Kunst) søger støtte til at udstille 140 værker af kunstneren Thor Huss, som foreningen har indkøbt og ønsker at fremvise for offentligheden ved en udstilling i Brønshøj Vandtårn den 2.-4. februar 2023. 

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Udstillingen er gratis og åben for alle og henvender sig særligt til lokale borgere og kunstforeningens medlemmer. 

Udstillingen afholdes i samarbejde med Brønshøj Vandtårn, som stiller tårnet gratis til rådighed og bidrager med lokal PR via Brønshøj Vandtårns kommunikationskanaler.

KK-Kunst reklamerer via foreningens kommunikationskanaler, sociale medier og så vidt muligt på Københavns Kommunes forvaltningers intranet. Derudover vil ansøger også promovere udstillingen gennem foreningens kontakter i kunstbranchen.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 5.000 kr.
Forventede udgifter: 5.000 kr.

Projektet rummer udgifter til materialer til ophængning af værker samt tryk af plakat. Ansøger bidrager med frivilligt arbejde i forbindelse med udstillingen. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt, under forudsætning af, at der kan indgås en aftale med Pilegården og den kunstner, der på det anførte tidspunkt allerede har en stor udstilling i vandtårnet, om at begge udstillinger kan rummes samtidigt i tårnet i januar måned.

Ansøger har efterfølgende sendt en bekræftelse til sekretariatet på, at der foreligger en bekræftet aftale med Brønshøj Vandtårn. Se bilag til ansøgningen.

Forretningsudvalget støtter Kulturudvalgets indstilling om fuld støtte.

Økonomi

Pengene tages fra lokaludvalgets forventede 2023-midler.

Beslutningen forudsætter, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bliver tildelt puljemidler af ca. samme omfang som i 2022 af Københavns Borgerrepræsentation.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top