B-sag: Ansøgning om støtte til ""Maske show” - En finurlig fysisk forestilling med forskellige masker" (2022)
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at støtte projekt ""Maske show” - En finurlig fysisk forestilling med forskellige masker" med 5.000 kr.
Problemstilling
Tid, sted og indhold
Teaterskolen The Commedia School (ikke beliggende i bydelen) søger støtte til at spille en maskeforestilling i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus den 3. december 2022. Efter forestillingen vil der være mulighed for at spørge og se og røre de forskellige masker. Samtidig er dette en forløber til en fysisk teater-workshop som vil ligge i FerieCamp i juleferien, som to af performerne vil holde.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Målgruppen er børn, unge og voksne fra Tingbjerg, med særligt fokus på publikum med anden etnisk baggrund end dansk. Forestillingen er gratis og åben for alle. Ansøger forventer 30-40 deltagere.
Arrangementet bliver til i samarbejde med Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, der stiller lokaler gratis til rådighed og bidrager med medfinansiering og medarbejdertimer til PR. Desuden i samarbejde med to lokal ildsjæle Olav Csiky og multikunstneren Nathasha Andersen, der begge bor i Tingbjerg og bidrager med formidling af arrangementet til deres netværk.
Forestillingen formidles via Commedia Schools Facebook og Instagram og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus' hjemmeside hjemmeside og sociale medier. Desuden via flyers og plakater, omtale i lokalavisen og via ”mund til mund”-anbefaling.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 5.000 kr.
Forventede udgifter: 7.000 kr.
Forventede indtægter: 2.000 kr.
Projektet rummer udgifter til kunstnerhonorarer, transport og materialer. Indtægter stammer fra medfinansiering fra kulturhuset samt Dansk Amatør Teater og Scenekunst. Ansøger bidrager med frivilligt arbejde.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget. Begge fagudvalg indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt. Kulturudvalget ville gerne vide, hvem honoraret går til. Ansøger har oplyst, at der medvirker otte skuespillere i forestillingen og at de nævnte, lokale samarbejdspartnere ikke modtager honorar.
Forretningsudvalget bakker op om fagudvalgenes indstilling om fuld støtte til projektet.