Godkendelse af dagsorden
Ansøgninger til lokaludvalgets Bydelspulje behandles som henholdsvis A- og B-sager på lokaludvalgsmøder.
A-sager behandles på lokaludvalgsmødet.
B-sager godkendes som indstillet ved lokaludvalgsmødets start - med mindre et lokaludvalgsmedlem tilkendegiver, at sagen ønskes drøftet/behandlet.
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tilkendegiver, om der er medlemmer, der ønsker en B-sag på dagsordenen, behandlet som en A-sag.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender dagsordenen.
Beslutning
Til stede: Christoffer Rosenkrands, Søren Krøigaard, Kirsten Vibeke Møller, Svenning Haaning, Lis Søkvist, Jesper Johansen-Meisner, Torben Harry Kruse, Pernille Høholt-Larsen, Elsebeth Thorlak, Søren Axel Cloos, Jens Kristian Jensen, Jan Bötcher, Fahrio Yusuf, Jimmi Haushøj.
Afbud: David Grolin Kristensen, Ingrid Faber Kors, Mia Lund Rao, Thomas Bryde-Procida, Christian Erdmann, Søren Gisselmann, Aihua Yan, Sabah Quarasnane.
Udeblev uden afbud: Ida Jørgensen.
Formanden konstaterede, at Lokaludvalget var beslutningsdygtigt.
Lokaludvalget besluttede, at
- ændre dagsordenens pkt. 3: 'Orientering om Bellahøjhusene' til et beslutningspunkt.
- fremrykke dagsordenens pkt. 12: 'Godkendelse af henvendelse til Borgerrepræsentationen om Bellahøj Vandrehjem og overnatningsfaciliteter' til pkt. 4.
- dagsordenens pkt. 9 'Ekstra bevilling til kommunikation af bydelsplan' skal udgå, da lokaludvalget har midler hertil i rammebevilling for udarbejdelse af Bydelsplan.
Ingen lokaludvalgsmedlemmer ønskede at drøfte dagsordenens B-sager, der dermed blev godkendt som indstillet.
Lokaludvalget godkendte dagsordenen.
Torben Harry Kruse deltog i lokaludvalgsmødet fra pkt. 3.