Mødedato: 24.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, lokale 6, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Kom og tal med dit lokaludvalg (tilhørernes punkt)

Indstilling

Formanden indstiller,  

  1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager spørgsmål, oplæg, ideer mv. fra fremmødte, samarbejdspartnere og andre interessenter til efterretning.
  2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg har dialog med Flemming Septrup Mortensen om Copenhagen Volunteers.

Problemstilling

I de første 15 min. af mødet, er der åbent for alle, der vil tale med lokaludvalget. Det kan være, at du som københavner, samarbejdspartner eller interessent har spørgsmål, ideer, projekter, oplæg eller andet, du gerne vil tale med lokaludvalget om.

Flemming Septrup Mortensen har henvendt sig til sekretariatet, da han er frivillig i Copenhagen Volunteers. Pr. 1. januar ophører Københavns Kommunes støtte til Copenhagen Volunteers og han er derfor bekymret for, hvad det vil betyde for kulturarrangementer i København og de 1500 frivilligt engagerede i projektet. Læs mere her: Cph Volunteers ophører pr 1. januar 2023 | Cph Volunteers (kk.dk)

Løsning

Lokaludvalget har dialog med tilhørere.

Lokaludvalget tager spørgsmål og oplæg fra københavnere, samarbejdspartnere og interessenter til efterretning.

 

Beslutning

Foretræde om Copenhagen Volounteers

En lokal borger, Flemming Septrup Mortensen, mødte op for at fortælle lokaludvalget om Copenhagen Volunteers, der ophører i sin nuværende form fra 1. januar. Han er selv frivillig og mange engagerer sig, da det giver mulighed for at engagere sig ad hoc og hjælpe til ved både større og mindre arrangementer, både i Brønshøj-Husum, men også i resten af København. Flemming ønskede, at lokaludvalget arbejder for at påvirke Borgerrepræsentationen til at afsætte midler til, at Copenhagen Volunteers kan fortsætte.

Lokaludvalgets Kulturudvalg vil følge sagen og drøfte denne.

 

Foretræde om Bellahøjhusene

Afdelingsformand for Bellahøjhusene, John Steen Johansen, mødte op sammen med ni beboere fra Bellahøjhusene for at fortælle lokaludvalget om deres perspektiver evakueringsplaner og varslet genhusning. Lokaludvalget inviterede de fremmødte til at fortælle om sagen under pgl. dagsordenspunkt.

Journalist Annemette Algren fra Brønshøj Husum Lokalavis mødte også op for at følge sagen.

 

Foretræde om Bellahøj Vandrehjem

En repræsentant fra Københavns Trampolinklub i Grøndal Multicenter, Bettina Nørskov, mødte frem for at fortælle om sine perspektiver på, at kontrakten med Bellahøj Vandrehjem er blevet opsagt. Lokaludvalget inviterede hende til at fortælle om sagen under pgl. dagsordenspunkt.

 

 

 

Til top