Mødedato: 24.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Inklusion og Volleyball 2014 fra Grøndal EV

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget bevilger 20.000 kr. til Grøndal EV fra puljemidlerne

Problemstilling

Grøndal EV v/ Thorbjørn Svendsen, lærer på Grøndalsvængets Skole og Ungdomsformand i Grøndal EV søger om støtte til at give gratis kontingent til en række børn og unge fra bydelen. Der laves et forudgående opsøgende arbejde i 6. klasser, og der vil være et begynderstævne den 17.11. 2013. Skolerne besøges en gang til, og der afholdes et stævne den 11.12.2013. Der trænes videre, indtil skolerne deltager i skole-KM 13/1 2014. De børn, der har været mest aktive, tilbydes gratis medlemskab og en ”billig” weekendtur med den lokale klub Grøndal EV.

Ansøgt beløb: 26.000 kr

Forventede udgifter
Gratis kontingent (50 á 400 kr.) 20.000 kr.
Bidrag til weekendtur 6.000 kr.

Der søges om støtte i Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg for de børn som projektet her berører.

Træningen foregår på den enkelte skole, og stævnerne foregår i Bellahøjhal 2. Arrangementets målgruppe er alle børn i 6. klasser på de 6 skoler: Bellahøj – Rødkilde – Utterslev – Tagensbo – Grøndalsvænget – Rådmandsgade. Forventet antal deltagere er 380 børn i alt – heraf næsten halvdelen fra Brønshøj.

Annoncering foregår ved direkte kontakt og netværk med skolerne.

Ansøgningen har været behandlet i Børne,- Unge, Fritids- og Idrætsudvalget, som indstiller til støtte på 26.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller til støtte med 20.000 kr. med begrundelsen nævnt under 'løsning'.

Løsning

Projektet bevilges delvis støtte på 20.000 kr. Der gives ikke støtte til posten weekendtur, da Lokaludvalget som hovedregel ikke støtter aktiviteter afholdt udenfor bydelen.

Økonomi

Pengene tages fra 2014-puljen.
Til top