Mødedato: 24.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Mørke, lys, lyd og fordybelse -et REMIDA projekt fra Brønshøj Bibliotek og Pilegården

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutte at følger indstillingen fra Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og bevilger 30.000 kr. til Mørke, lys, lyd og fordybelse fra 2014-puljemidlerne, eller følger indstillingen fra Kulturudvalget og bevilger 20.000 kr.

Problemstilling

Brønshøj Bibliotek, Kulturhuset Pilegården samt Rytterskoleudvalget søger om støtte til i vinterferien 2014 (uge 6 og 7) at omdanne Rytterskolen til et oplevelsesrum, hvor områdets børn kan eksperimentere med fænomenet LYS i nogle af dets mange facetter. Målet er at fremme børns skabertrang, nysgerrighed og innovative kompetencer, at sætte fokus på overskudsmaterialers genanvendelighed, og at give et centralt sted i Brønshøj liv og lys i den mørke tid.

Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Forventede udgifter
Honorar 30.000 kr.
Pædagogisk bistand 2.000 kr.
Kommunikation og PR 2.000 kr.
El arbejde 10.000 kr.
Personaletimer 5.000 kr.

Der er egen medfinansiering fra Rytterskole-puljen (10.000 kr. el-arbejde m.v.), Kulturhuset Pilegården (2.000 kr. – pædagogisk bistand), Brønshøj Bibliotek (2.000 kr. PR materialer), Brønshøj Bibliotek (5.000 kr. – personaletimer).

Opsætning foregår i uge 5, afholdelse i uge 6 og 7 (vinterferien) med 5 åbningsdage i hhv. uge 6 og i uge 7, kl. 10-14 på hverdage og kl. 12-16 i weekenden d. 8. og 9.2. Sted for projektets afholdelse er Rytterskolen på Brønshøj Torv, Brønshøjvej 1, 2700 Brønshøj.

Arrangementets målgruppe er børn fra 4 år og deres voksne. Forventet antal deltagere er ubegrænset, ansøger håber på og regner med at 300-400 børn vil lægge deres vej forbi.

Annoncering foregår i lokalpressen, på Brønshøj Biblioteks, Kulturhuset Pilegårdens og Rytterskolens hjemmesider, invitationer til børnehaver, skoler og fritidshjem, opslag og flyers på områdets biblioteker m.v.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller til støtte på 20.000 kr. som følge af en økonomisk prioritering. Indstillingen fra Kulturudvalget støttes af forretningsudvalget.

Ansøgningen har været behandlet i Børne,- Unge, Fritids- og Idrætsudvalget, som indstiller til støtte på 30.000 kr.

Løsning

Der er en delt indstilling, og Lokaludvalget beslutter enten

A. Projektet bevilges den ansøgte støtte på 30.000 kr.

eller

B. Projektet bevilges delvis støtte på 20.000 kr. Begrundelsen for ikke at støtte med det fulde beløb er en økonomiske prioritering af puljemidlerne.

Økonomi

Pengene tages fra ekstern pulje.
Til top