Forurening fra brændeovne - projektbeskrivelse og bevilling
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
-
at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender 'Forurening fra brændeovne - projektbeskrivelse'
-
at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 24.000 kr. til projektet
Problemstilling
Brændeovne dækker 0,5 % af byens energiforbrug, men står for ca. 30 % af den samlede partikeludledning i København. Det er særligt de for bydelen så karakteristiske enfamilieshuse, der bruger brændeovn. Projektet skal gennem partikelmålinger dokumentere problemets omfang i bydelen. Der vil i dette projekt være både fokus på haveforeninger, hvor antallet af brændeovne er højt og bebyggelsen tæt og parcelhusområder. Målingerne vil både foregå udendørs og indendørs. I forlængelse af målingerne skal der skabes offentlig opmærksomhed om undersøgelsens resultater og alternativerne til brændeovnsfyring. Undersøgelsen vil blive gennemført af Det Økologisk Råd, der har mulighed for at få medfinansiering fra EU.
Miljøudvalget har på gentagende møder drøftet en henvendelse fra Det Økologiske Råd og finder, at det samlede projekt nu er i fin tråd med Lokaludvalgets arbejdsplan 2017, hvor miljøproblemerne ved brændeovnsfyring er fremhævet som indsatsområde.
Sekretariatets vil stå for en supplerende undersøgelse via Borgerpanelet, samt i samarbejde med Miljøudvalget at formidle undersøgelsesresultaterne samt arrangere et borgermøde i januar 2018 (særskilt bevilling).
Projektet er yderligere beskrevet i bilag. På mødet deltager Kaare Press fra Det Økologiske Råd, som vil fortælle om projektet og besvare eventuelle spørgsmål.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 24.000 kr. til projektet Forurening fra Brændeovne
Økonomi
Konsulentydelse (Det Økologiske Råd)
Målinger incl. koordinering
Dataanalyse og rapprtering
Miljøregnskab for 3-5 familier
Offentliggørelse af resultater
Ialt 110 timer 48.000 kr
50% medfinansiering LIFE midler 24.000 kr
Konsulentydelse ialt 24.000 kr
I alt 24.000 kr
Pengene tages fra Pulje B, rammen til nye initiativer.
Videre proces
Sekretariatet udsender Borgerpanelundersøgelse september 2017
Målingerne foretages november - december 2017
Pressearbejde samt evt. borgermøde januar 2018.