Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Ansøgning om støtte til "UPSERVING (Celebrating Water)"

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning om at støtte projektet "UPSERVING (Celebrating Water)" med 10.000 kr.

Problemstilling

Tid, sted og indhold

En borger (ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til at seks kunstnere (inklusive ansøger selv) kan gennemføre et stedsspecifikt installationskunstprojekt i Brønshøj Vandtårn den 7.-10. oktober 2021. Der indgår lyd-, lys-, billede-, digital,- og performancekunst samt musik i værket, der hylder elementet vand. 

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Begivenheden er åben for alle kulturelt interesserede, både lokalt og i Storkøbenhavn. Der tages en entré på 50 kr. Ansøger forventer 400 publikummer over fire dage. 

Projektet gennemføres i samarbejde med Brønshøj Vandtårn, der stiller vandtårnet til rådighed uden beregning og hjælper med at markedsføre projektet via Brønshøj Vandtårns kommunikationskanaler. Desuden gøres der reklame for projektet via flyers, plakater samt via  Instagram, Facebook og LinkedIn.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Forventede udgifter: 236.748 kr.
Forventede indtægter: 186.748 kr.
 Forventet egenfinansiering: 30.000 kr. 

Projektet rummer udgifter til kunstnerhonorarer, programmering, materialer til værkproduktion, transport og opbygning, musikerhonorarer, markedsføring, administration og leje af lydanlæg. Indtægter stammer fra entrébetaling og forventet støtte fra andre fonde.  

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har efterspurgt en samarbejdserklæring fra projektets lokale samarbejdspartner, Brønshøj Vandtårn. Brønshøj Vandtårn har efterfølgende sendt en samarbejdserklæring, som ses i bilag til ansøgningen.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt, da det er et projekt, der efter udvalgets mening passer godt til Brønshøj Vandtårn. 

Forretningsudvalget har diskuteret ansøgningen og bakkede i udgangspunktet op om Kulturudvalgets indstilling om fuld støtte. Da der er ansøgt for flere penge end der resterer i Bydelspuljen, prioriterede forretningsudvalget at støtte de projekter, som udvalget mener i højest grad lever op til lokaludvalgets kriterier for tildeling af støtte fra Bydelspuljen. Forretningsudvalget indstiller således dette projekt til delvis støtte på 10.000 kr. Den delvise støtte er begrundet i en økonomisk prioritering af de resterende midler i Bydelspuljen. 

Økonomi

Pengene tages fra Bydelspuljen (Pulje A)

Beslutning

 

Lokaludvalget traf beslutning om at støtte projektet "UPSERVING (Celebrating Water)" med 10.000 kr. Den delvise støtte skyldes en økonomisk prioritering.

Til top