Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Høring: Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar vedr. Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Problemstilling

Udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er i offentlig høring frem til 27. juli 2021 og kan læses her: Høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021 (kk.dk)

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021. Visionen er en by i balance, hvor der både er plads til et attraktivt natteliv og et sundt hverdagsliv. Københavns natteliv skal være et mere kulturbåret natteliv. Et natteliv med bl.a. kulturoplevelser og gastronomi, og hvor der er respekt for beboerne en eller to etager over. Restaurations- og nattelivsplanen beskriver denne vision, samt hvordan Københavns Kommune vil arbejde for at realisere den i samarbejde med naboer til og aktører i nattelivet.

Som led i udarbejdelsen af planen har Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik og Miljøudvalget nedsat Advisory Board for Natteliv bestående af nattelivsaktørerne, som kom med anbefalinger til udarbejdelsen af planen. Beretningen om Advisory Boardets arbejde samt dets anbefalinger til det videre arbejde med Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er samlet i ’Kommuniké fra Advisory Board for Natteliv’. Restaurations- og Nattelivsplanen er udformet med udgangspunkt i disse anbefalinger fra Advisory Boardet. Planen indeholder desuden en række af konkrete tiltag, der nærmere beskrives i ’Katalog over initiativer i Restaurations- og Nattelivsplan 2021’.

Både Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har hhv. ved møde d. 27. maj 2021 og 31. maj 2021 besluttet at sende udkastet i høring med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen ultimo 2021.

Vedr. tidlig høring af 1. udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Sekretariatet udsendte i marts 2021 udkast til Restaurations- og Nattelivsplan fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til lokaludvalget med henblik på tidlig høring. Kulturudvalget og Forretningsudvalget drøftede udkastet og foreslog et høringssvar.

Efterfølgende blev første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget d. 17. marts. Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg godkendte et ændringsforslag om, at udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 tilbagevises til fornyet behandling med henblik på, at forvaltningerne udarbejder et nyt første udkast til politisk udvalgsbehandling.

Lokaludvalget blev orienteret om dette på lokaludvalgsmødet den 25. marts. 

Løsning

Udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 har været behandlet i Kulturudvalget, der forslår at lokaludvalget sender et kortfattet høringssvar. Udkastet til høringssvar ses i bilag. 

Sekretariatet har via lokaludvalgets Facebookside informeret om høringen og opfordret borgerne til at sende høringssvar via kommunens høringsportal Bliv Hørt.  

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden høringsfristen den 27. juli 2021.

Beslutning

 

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. Restaurations- og Nattelivsplan 2021.

 

Til top