Mødedato: 24.06.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Ansøgning om støtte til "Brønshøj Gadekærs Renholdelseslaug"

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning om at støtte projektet "Brønshøj Gadekærs Renholdelseslaug" med 2.870 kr. 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

En lokal borger søger støtte til at indkøbe waders og en gribetang, der skal bruges til af samle affald op fra Brønshøj Gadekær ved Brønshøj Torv. Indsamlingen af affald starter i sommeren/efteråret 2021, når lokaludvalget har taget stilling til ansøgningen og fortsætter løbende. 

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Ansøger har startet Brønshøj Gadekærs Renholdelseslaug, som pt består af fire lokale frivillige. 

Projektet søges beskrevet i Brønshøj-Husum Avis.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 2.870 kr.
Forventede udgifter: 2.870 kr.

Projektet rummer udgifter til indkøb af et par waders og en gribetang. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Miljøudvalget, der indstiller projektet til støtte som ansøgt og bemærker, at der i projektet skal tages hensyn til de to ynglende grønbenede rørhøner. Ansøgningen har også været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der også indstiller til støtte som ansøgt, da det er et godt projekt og positivt at frivillige vil stå for at holde området rent.

Forretningsudvalget bakker op om fagudvalgenes indstilling om støtte som ansøgt. 

Økonomi

Pengene tages fra Bydelspuljen (Pulje A).

Beslutning

 

Lokaludvalget traf beslutning om at støtte projektet "Brønshøj Gadekærs Renholdelseslaug" med 2.870 kr. 

 

Til top