Mødedato: 24.04.2025, kl. 18:30
Mødested: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, Lærerværelset

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Forpersoner og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.

Status på invitation til rundvisning af politiske partier 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede på møde d. 30. januar at sende en invitation om individuel rundvisning i bydelen til alle partier repræsenteret i Borgerrepræsentationen og/eller Folketinget. Partierne kunne selv vælge imellem 3 rundvisninger i hhv. Tingbjerg, Brønshøj eller Husum. Se bilag for invitation.

Sekretariatet har fremsendt invitationen til de politiske partier repræsenteret i Borgerrepræsentationen og/eller Folketinget, men har endnu ikke modtaget tilbagemeldinger.

 

Møde i arbejdsgruppe for lokaludvalgsarrangement i forbindelse med KV2025

Arbejdsgruppen, bestående af Elsebeth Thorlak, Jens Kristian Jensen, Peter Nejsum og Lis Søkvist, har holdt et første møde for at drøfte lokaludvalgsarrangement i forbindelse med Kommunalvalg 2025.

  • Arbejdsgruppen vil gerne holde et valgmøde med paneldebat med kandidater fra de politiske partier repræsenteret i Borgerrepræsentationen og/eller Folketinget med en moderator, gerne på Brønshøj Skole. Sekretariatet er i gang med at undersøge muligheden for et valgmøde på Brønshøj Skole, forventeligt d. 22 eller 23. oktober.
  • Dertil vil arbejdsgruppen gerne sætte fokus på unge og deres valgdeltagelse. Mellemfolkeligt Samvirke, der har bistået lokaludvalget med ungeinvolvering, har fremsendt sekretariatet, arbejdsgruppen og BUFI et forslag til et samarbejdsprojekt. På opfordring fra arbejdsgruppen, er sekretariatet i gang med at undersøge om forslaget til samarbejdsprojektet kan skaleres. 

Der holdes et nyt møde i arbejdsgruppen d. 13. maj og det forventes, at lokaludvalget på ordinært møde d. 22. maj skal tage beslutning om bevilling til et eller flere valgarrangementer.

 

Borgermøde: Kulturhuse og biblioteker og Husum Biblioteks fremtid

På lokaludvalgsmødet den 27. marts besluttede lokaludvalget at give Kulturudvalget mandat til at planlægge og afvikle københavnerinddragelse vedr. Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til prioriteringer på kulturhus- og biblioteksområdet.

Kulturudvalget afholder borgermøde med politikerdebat 19.00-21.30 den 8. maj på Husum Bibliotek.

 

Arrangement om overgangsalderen 10. maj

Social- og Sundhedsudvalget under Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer til et arrangement om den kvindelige overgangsalder.

Det er fra 12.00-16.00 i "Fysiklokalet" på 1. sal på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj.

Til arrangementet vil oplægsholder Noura Chehabi Bendali fortælle om overgangsalderen og hvordan den kan påvirke krop og sind.

BRØNSHØJ-HUSUM WALK

21. maj inviterer Social- og Sundhedsudvalget til Brønshøj-Husum Walk i Utterslev Mose.  

Walk arrangeres i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, Husum-Vænge Centeret, Tingbjerg-Pensionist Center og Idrætsfællesskabet.

Klimafolkemøde 5. oktober.

Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg Lokaludvalg er ved at arrangere et Klimafolkemøde. Det bliver afholdt i Kulturstationen Vanløse søndag den 5. oktober. Mere information følger.

Til top