Orientering om forhandlinger om Overførselssagen
Tidligere beslutninger
30.01.25: Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at indsende følgende ønsker til forhandlinger om Overførselssagen i ikke-prioriteret rækkefølge:
- Toiletter og bedre faciliteter på Bellahøj Friluftsscene.
- Begrønning af Brønshøj Kultur- og Naturakse.
- Analyse af realisering af Brønshøj Kultur- og Naturakse.
- Thomas Dambo-trolde til Brønshøj-Husum.
- Øget biodiversitet på Vestvolden.
Læs mere her: Beslutning: Ønsker til forhandlinger om Overførselssagen | Københavns Kommune
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orientering om resultat af forhandlinger om Overførselssagen til efterretning.
Problemstilling
Forhandlingerne om Overførselssagen blev afsluttet den sidste uge i marts 2025.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har efterfølgende fået tilsendt en hilsen fra Overborgmester Lars Weiss med resultatet af forhandlingerne:
- Metrosystemet i København skal udbygges. Derfor er Københavns Kommune i gang med at prioritere 6,3 mia. kr. til mere metro og udbygningen af infrastruktur i København frem mod 2035, blandt andet til nye metrolinjer til Nordhavn og Amager. Med overførselssagen følges der op på den investering ved at afsætte 350 mio. kr. i puljen til opsparing til mere metro.
- København oplever et stort pres på velfærden - særligt i forhold til den kommunale kerneopgave. Derfor afsætter partierne blandt andet 39,3 mio. kr. til socialområdet og 113,7 mio. kr. til børneområdet.
- Derudover har partierne besluttet at fylde kommunens pulje til uforudsete udgifter med 26,1 mio. kr., så denne kan rumme de økonomiske udgifter, der kan opstå i 2025.
I Brønshøj-Husum er der med aftalen afsat penge til:
- Analyse af medborgerskab i udsatte boligområder
- Planlægningsbevilling til tandklinik i Voldparken
- Mosetrolde i Brønshøj-Husum (hensigtserklæring)
- Udbygning af toiletfaciliteterne ved Bellahøj Friluftsscene
- Lån til Ejendomsfonden Tingbjerg Multihal
- Udskiftning af kølesystem i Københavns Madservice
Hele aftalen kan læses her: Overførselssag 2024-2025 | Københavns Kommune
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager resultatet af Overførselssagen til efterretning.