Mødedato: 24.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Intern pulje 2014 - budget og to bevillinger

Der gives en status på den interne pulje og forslag til to interne bevillinger fremlægges

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget tager budget 2014 for den interne pulje til efterretning
  2. at Lokaludvalget bevilger 9.000 kr. fra intern pulje til seminar om samarbejde mellem skoler og foreninger
  3. at Lokaludvalget bevilger 25.000 kr. til Genbrug er Guld

Problemstilling

Lokaludvalget vedtog i december 2013 et budget for den interne pulje:

INTERN PULJE 2014 Budget vedt. Bevilget Bevilget dato
  19-12-2013 beløb  
Miljøprojekter, ramme på 200 kr      
Urbane naturcenter 65.000    
Naturens Dag ('Voldtræf') 40.000    
Naturplejeworksshops  10.000    
Affaldsindsamling  15.000    
Genbrug er guld  25.000    
Grøn jul i Rytterskolen 10.000    
Æblefest 35.000    
       
Borgermøder, ramme 60.000    
       
Pulje til centrale aktiviteter, ramme 20.000    
       
Nye fagudvalgsprojekter, ramme 57.500    
       
Husstandsomdelt bydelsavis 125.000    
Samarbejde med skoler og foreninger (folkeskolereform) 25.000    
Kulturdag 2013 150.000 150.000 30-01-2014
Gavlmaleri 50.000 50.000 19-12-2013
Kulturpris 2013 10.000 10.000 19-12-2013
Fast klumme i Brønshøj-Husum Avis 33.000 33.000 19-12-2013
Reklamebander (Bellahøj og Tingbjerg) 12.000 12.000 19-12-2013
Repræsentation/lejlighedsgaver 5.000 5.000 19-12-2013
Brønshøj-Husum Walks 10.000 10.000 19-12-2013
I alt intern pulje 757.500 270.000  

Samarbejde mellem skoler og foreninger - inspirationsmøde 
Lokaludvalget gik i 2013 ind i arbejdet med at formidle og udvikle lokale løsninger i forbindelse med den ny skolereform og især ”Åben Skole”-elementet. Ønsket var at bidrage til kontakt og samarbejde mellem skoler og foreninger i vores bydel. I den forbindelse foreslår Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, at Lokaludvalget sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) afholder et inspirationsmøde for lokale skoler, institutioner og foreninger.

Mødet om Åben-Skole planlægges til at finde sted den 27. maj kl. 17-20 på EnergiCenter Voldparken. Mødet er målrettet foreninger og skoler i Brønshøj-Husum og Vanløse, og Vanløse Lokaludvalg vil også være medarrangør sammen med forvaltningerne. Til mødet inviteres skoler, foreninger og kultur- og fritidsinstitutioner til at få inspiration til gode eksempler på samarbejde og til en snak om ønsker og muligheder.

Mødet indgår som del af lokaludvalgets prioritering og arbejde med børne-unge-området og ”Åben Skole”, som skal styrke og udvikle samarbejde i bydelen om det.

Budget: 18.000 kr.
Forplejning (150 personer): 15.000 kr.
Materialer og diverse: 3.000 kr.

EnergiCenter Voldparken er gratis at bruge. KFF bidrager med ordstyrer.
Udgiften deles mellem Vanløse og Brønshøj-Husum Lokaludvalg, dvs. en udgiftsdel på 9.000 kr. til Brønshøj-Husum.

Der er budgetteret med en ramme på 25.000 kr. til 'samarbejde mellem skoler og foreninger'. Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget foreslår at resten af rammen bliver stående, således at der i sidste halvdel af 2014 kan blive iværksat flere initiativer, hvis der er behov.

Genbrug er guld
Bytte- og genbrugsarrangement afholdes i Pilegården den 24. maj. Formålet er at skabe en festlig dag, hvor borgerne både oplever værdien af at bytte og mærker glæden ved at give nyt liv til brugte ting. Herudover skal arrangementet også sætte fokus på Lokaludvalgets miljøarbejde og på at København i år er Europæisk Miljøhovedstad.

Aktiviteter
  • Byttemarked 
  • Redesign af tøj (tovholdere: designere)
  • Reparationscafe (elektronik mm)
  • Skrotrobotter (skrotværksted med børn)

Budget: 25.000 kr.
Annoncering (web,banner og lokalavis) 5.000
Forplejning aktivister 1.000
Transport af telte mv 1.000
Materialeindkøb 4.000
Honorar (værkstedsledere og ressourcepersoner, ca. 10 pers) 14.000

Løsning

Lokaludvalget bevilger penge til skoleseminar og genbrugsfestival.

Økonomi

Pengene tages fra intern pulje.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top