Ansøgning om støtte til Opstart af sorggruppe for ældre efterladte
Indstilling og beslutning
1. at Lokaludvalget beslutter enten at behandle ansøgningen Opstart af sorggruppe for ældre efterladte eller at udskyde den
Problemstilling
Husum Vænge Centret søger om midler til opstart af en sorggruppe for ældre efterladte. Igennem fem møder á tre timers varighed skabes et rum, hvor de ældre kan tale om deres oplevelser af sorgen. Sorggruppelederen laver efterfølgende et oplæg, hvor betydningen af sorggrupper deles med Husum Vænge Centret og borgere udefra. Forventet antal deltagere: 8 sorggruppemedlemmer og 25 borgere til oplægget efterfølgende.
Ansøgt beløb: Kr. 21.000 kr.
Forventede udgifter
Honorar til sorggruppelederen: 19.000 kr.
Forplejning: 500 kr.
Kommunikation og PR: 2.000 kr.
Husum Vænge Centret dækker udgifterne til forplejning og stiller et lokale til rådighed alle fem mødegange og ved det afsluttende oplæg for hele centret.
Målgruppen er ældre enlige, som har mistet en ægtefælle eller partner inden for et halvt til tre år. Rekruttering af medlemmer til sorggruppen foregår via artikel i Brønshøj-Husum avis, opslag i Husum Vænge Centret og andre offentlige institutioner i bydelen samt Husum Vænge Centrets hjemmeside. Det efterfølgende oplæg ved sorggruppelederen annonceres også i avisen og via hjemmesiden, for at så mange som muligt kan få glæde af det. Sorggruppemøderne afholdes i august-december og det offentlige oplæg afholdes i december.
Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt.
Forretningsudvalget har også drøftet ansøgningen og efterspørger mere information på området, før man kan tage stilling til ansøgningen. Følgende er derfor sendt til Husumvænge Centeret den 14. april:
"Lokaludvalget kunne godt tænke sig en kort redegørelse af sorggrupper i det kommunale arbejde, herunder:
- Hvor udbredt er sorggrupper i de kommunale aktivitetscentre
- Hvor finder man ellers sorggrupper i Københavns Kommune (kommunalt og/eller privat regi)
- Hvad er perspektiverne for en videreførsel og en forankring af det ansøgte tilbud i Brønshøj-Husum efterfølgende?
Hvis vi kan have denne redegørelse inden den 23. april, kan ansøgningen blive behandlet som lovet den 24. april. Hvis jeres svar kommer herefter, vil vi udskyde behandlingen af ansøgningen til den 22. maj."
Løsning
Hvis den efterspurgte lille redegørelse ikke er indkommet inden LU-mødet, udsættes behandlingen til 22. maj.
Økonomi
Beslutning
Ansøger havde inden mødet fremsendt den ønskede supplerende redegørelse.