Mødedato: 24.03.2022, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken i Fysiklokalet

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.

 

Inspirationstur til Musicon 4. marts

Fredag d. 4. marts var repræsentanter fra lokaludvalgets arbejdsgruppe for helhedsplan for Brønshøj Kultursakse sammen med KFF og sekretariatet på inspirationstur til Musicon i Roskilde. Turen var arrangeret af KFF ved Kulturhuset Pilegården. Fra lokaludvalget deltog Kirsten Møller, Elsebeth Thorlak og Søren Cloos.

Læs mere om Musicon her: FORSIDE - Musicon-bydelen i Roskilde

Her var rundvisning i og oplæg om bydelen af sekretariatslederen af Musicon, Andreas Høegh, samt inspiration til dannelse af en 'aktørgruppe' bestående af frivillige grupper, foreninger, enkelte borger og erhvervsliv i forhold til at søge fonde.

 

Præsentation af helhedsplan for Brønshøj Kulturakse 8. marts

Lokaludvalget arbejdsgruppe afholdt borgermøde på Brønshøj Skole. Her var ca. 50 deltagere, herunder Helle Bonnesen fra Borgerrepræsentationen.

Borgermødet bestod af tre dele

- Oplæg om tidsplan for ombygning af Brønshøj Gamle Skole fra KFF.

- Præsentation af helhedsplanen fra SLA

- Gruppedrøftelser blandt deltagerne ift. konkretisering af helhedsplanen.

 

Borgerne foreslog efter gruppedrøftelserne følgende arbejdsgrupper/projekter, der skal arbejdes videre med:

  1. Undervisning/værksted og ’åben skole’ på Brønshøj Torv.

     

  2. Æbledag, spiselige planter og have.

     

  3. ’Ned med hegn’ på Brønshøj Torv.

     

  4. Aktiviteter på Brønshøj Torv.

     

  5. Dansepavillion og musik.

     

  6. Vandtårnet som kultursted.

     

  7. Multifunktionalitet og liv.

     

  8. Visuel identitet, sammenhæng og kommunikation.

Borgermødets oplæg blev optaget, så det kan ses af interesserede borgere og aktører, der ikke kunne deltage på aftenen. Link til optagelse findes her: Borgermøde om Brønshøj “Kulturakse” – Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)

 

Møde om aktørgruppe for Brønshøj Kulturakse 30. marts

Onsdag d. 30. marts kl. 19.30 inviterer Kulturhuset Pilegården ved Rasmus Elleby, leder af Kulturhuset Pilegården, og Søren Krøigaard, lokaludvalgsmedlem, interesserede aktører til møde mhp. dannelse af en 'aktørgruppe', der skal drøfte og beslutte organisering og samarbejde i det fremtidige arbejde med at finde midler til realisering af helhedsplanen for Brønshøj Kulturakse. Se bilag for invitation. Invitationen er udsendt til lokaludvalget, til interessentliste og delt på lokaludvalgets Facebookside.

 

Aktiviteter på Bellahøj Friluftsscene

Samarbejde med Det Kongelige Teater: I samarbejde med Kultur N har lokaludvalget indgået aftale med Det Kongelige Teater om opførelse af ”Opera i det fri” på Bellahøj Friluftsscene fredag den 20. maj kl. 19. Kultur N fungerer som projektleder på projektet og har underskrevet aftale med Det Kongelige Teater. Selve forestillingen er gratis for Kultur N og lokaludvalget, men der kan komme mindre udgifter til den praktiske afvikling, som Kultur N og lokaludvalget i så fald skal indgå aftale om finansieringen af. Kultur N er bedt om at sende et budget for eventuelle udgifter til arrangementet hurtigst muligt. Lokaludvalget har i puljemiddelbudgettet for 2022 afsat 75.000 kr. til aktiviteter på friluftsscenen. 

Samarbejde med Folketeateret og SHAKES: Efter dialog mellem lokaludvalgets arbejdsgruppe for aktiviteter på friluftsscenen, Kultur N, Folketeateret og SHAKES har Kultur N sendt ansøgning til Bydelspuljen om støtte SHAKES’ opførelse af en forestilling på Bellahøj Friluftsscene. Denne ansøgning blev imødekommet på lokaludvalgsmødet i februar. Efterfølgende har SHAKES ønsket at ændre spilledatoen til lørdag den 25. juni, hvilket ifølge Kultur N er en fordel, da forestillingen så spiller en weekend-dag i stedet for en hverdag.   

 

Aftale om overdragelse af Idrætspris - og nedlæggelse af Brønshøj og Husum Forenede Sportsklubber (BHFS)

Mandag d. 7. marts blev der afholdt overdragelsesmøde af Idrætsprisen mellem BHFS og BUFI. Det er HBFHs vision, at idrætsprisen igen bliver bredt forankret blandt idrætsforeninger, som finder synergi i at mødes og danne netværk på tværs.

Til september samles arbejdsgruppen mhp. at forberede uddeling af prisen.

Se bilag for endelig aftale.

Beslutning

Vedr. inspirationstur til Musicon:

Lokaludvalget drøftede, at det nye lokaludvalg bør tage på inspirationstur til Musicon, særligt i forhold til kommende lokalplansproces for Bystævneparken.

 

Vedr. møde for aktørgruppe:

Lokaludvalget drøftede, at aktørgruppen skal organiseres med inspiration fra Musicon. Endvidere at organisering af aktørgruppen skal drøftes.

Til top