Bevilling: Sundhedsnetværksmøde
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at bevilge en økonomisk ramme på 12.000 kr. til Sundhedsnetværksmøde.
Problemstilling
Social- og Sundhedsudvalget afholdt det første sundhedsnetværksmøde i november 2019. Siden er der afholdt flere sundhedsnetværksmøder, hvor lokale aktører, foreninger og forvaltninger mødes og deler viden og erfaringer. Formålet er, at lokale sundhedsaktører lærer hinanden og hinandens tilbud bedre at kende.
Nu er Social- og Sundhedsudvalget i gang med at planlægge det første af to Sundhedsnetværksmøder i 2022 i starten af maj.
Løsning
Lokaludvalget bevilger en økonomisk ramme på 12.000 kr. til Sundhedsnetværksmødet.
Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget forventer udgifter på 12.000 kr. til lokaleleje, annoncering og forplejning.
Midlerne tages fra Pulje B: 'Egne projekter og borgerinddragelse', hvor lokaludvalget har afsat midler til dette projekt i projektkatalog for 2022: Projektkatalog-2022.pdf (kk.dk)
Videre proces
Social- og Sundhedsudvalget planlægger Sundhedsnetværksmødet i samarbejde med sekretariatet.