Mødedato: 24.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Budgetønsker til overførselssagen 2018/19

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter ønsker til overførselssagen 2018/19

Problemstilling

Det foreslås at Lokaludvalget indsender ønsker til overførselssagen, hvor restmidler i kommunens budget for det forgangne budgetår fordeles på ny.

Borgerrepræsentationen kan i slutningen af budgetåret overføre kommunens mindreforbrug til det kommende år. Politikerne kan tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter.

Overførsel af uforbrugte midler håndteres i den såkaldte overførselssag. Den kommende overførselssag vedrører overførsel af uforbrugte midler fra 2018 til 2019 og bliver landet af parterne bag budgetaftale 18 i foråret 2019.

Indtil aftalen til foråret sker der politiske forhandlinger, hvor kommunale aktører, herunder lokaludvalgene, kan indsende ønsker, ligesom kommunens fagudvalg beslutter deres prioriteringer.

 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker følgende projekt finansieret via overførselssagen 2018/19:

  1. Fremskyndelse af Cykelsti på Gadelandet i Cykelstiprioriteringsplanen 2017-2025. Pris 16 mio. kr. Cykelsti på Gadelandet er et af de højt prioriterede projekter i Københavns Kommunes Cykelprioriteringsplan. Igennem de sidste mange år har det også været et højt prioriteret ønske på det trafikale område fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg at tilgodese de bløde trafikanters benyttelse af Gadelandet, konkretiseret i et forslag om etablering af cykelsti på strækningen. Siden etableringen af cykelbanen fra Brønshøj Torv til Godthåbsvej og vedtagelsen af Husum-forbindelsen (en grøn forbindelse for cyklister og gående fra nord til syd i Husum) har tryghedsskabende foranstaltninger på Gadelandet for gående og cyklende været det mest presserende trafikale problem at få løst. I lyset af De almennyttige boligforeningers massive investering i områdets fysik, er der potentielt store synergieffekter ved at fremskynde en kommunal investering på 16 mio. kr. i Gadelandet i Cykelprioriteringsplanen, og de op til 34 mio. kr., som de almennyttige boligafdelinger på Gadelandet kan opnå i direkte tilskud fra infrastrukturmidler hos Landsbyggefonden til en kobling mellem AAB80/Husumgård og AAB38 samt eventuelt Voldparken.

 

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter ønsker til overførselssagen 2018/19.

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

  Indstillingen blev godkendt med en redaktionel ændring
Til top