Mødedato: 24.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Arbejdsplan og budget 2019

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget godkender arbejdsplan og idékatalog for 2019

2. at Lokaludvalget godkender budget for 2019

Problemstilling

På baggrund af den proces lokaludvalget vedtog på møde den 23. august om udarbejdelse af en arbejdsplan for 2019, fremlægges nu en arbejdsplan og idékatalog til godkendelse og et samlet budget for de puljemidler Brønshøj-Husum Lokaludvalg har fået stillet til rådighed til selvstændig varetagelse af Københavns Borgerrepræsentation i 2019. 

Arbejdsplan

Arbejdsplanen rummer de aktiviteter, som lokaludvalget har besluttet at gennemføre i 2019 og har budgetteret. Foreslåede aktiviteter i idékataloget er ikke på budgettet.

Aktiviteterne i arbejdsplanen forholder sig - ligesom i 'Arbejdsplan 2017' eksplicit til Lokaludvalgets opgaver og formål som det fremgår af kommissorium for lokaludvalg.

Arbejdsplanens aktiviteter og indsatsområder tager blandt andet udgangspunkt i bydelsplan 2017-20 og arbejdsplaner for de senere år, aktuelle lokale problematikker og viden om kommende høringssager i Københavns Kommune.

Budget

Budgettet vedrører Brønshøj-Husum Lokaludvalgs andel i Borgerrepræsentationens bevilling til lokaludvalgenes puljemidler. Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Der er fra Økonomiforvaltningen udmeldt et budgettal til Brønshøj-Husum Lokaludvalg på 1.653.000 kr. i 2019.

Derudover er der af Borgerrepræsentationen givet en bevilling til drift af sekretariatet, som varetages af Økonomiforvaltningen. 

Der lægges op til en fordeling af det samlede puljebudgettet på 1.653.000 kr. således:

  • Pulje A (Bydelspuljen), til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne: 858.500 kr. (Nedjusteret fra 900.000 kr. i 2018)
  •   Pulje B, til borgerrettede og netværksskabende aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdspartnere: 626.350 kr. (Opjusteret fra 543.000 kr. i 2018)
  • Pulje C Kommunikation: 168.150 kr. (Nedjusteret fra 210.000 kr. i 2018)

Da pulje C nedjusteres i forhold til de foregående år, lægges der op til at bydelsguiden i 2019 enten produceres i en mindre omfattende udgave og/eller i et andet format end de foregående år.

For at budgettet kan godkendes må Lokaludvalget ændre to beslutninger truffet på Lokaludvalgsmødet d. 13. december 2018, således at:

  • Der ikke afsættes 10.000 men 5.000 kr. til 4.1: Borgerinddragelse i forbindelse med Biblioteksplan, og
  • Der ikke afsættes 40.000 men 30.000 kr. til 4.6: Valgmøder

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager arbejdsplan og et balanceret budget.

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med revideret afsnit 4.3. i arbejdsplanen om afdækning af behov for sundhedsklinik.
Til top