Mødedato: 24.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Indvielse af havehus fra Værestedet Kontakten

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget følger indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget og bevilger 2.000 kr. til Indvielse af havehus fra puljemidlerne

Problemstilling

Værestedet Kontakten søger om tilskud til at fejre indvielse af deres havehus. Værestedets havehus i Nyttehaven nedbrændte januar 2012. Efterfølgende besluttede de at opføre et nyt brugerstyret havehus og har arbejdet på projektet fra 1. marts 2012 til 1. november 2012. Brugerne har lagt mange arbejdstimer i projektet, der er tænkt som en oase for brugerne mange år frem.

Ansøgt beløb: 3.000 kr. (forplejning)

Indvielse af havehuset skal foregå en eftermiddag i november ved Tingbjergs Pensionisthaver, ligger på Ruten 28 have 58, også kaldet. Arrangementets målgruppe er Værestedets brugere og andre fra socialpsykiatrien, botilbud og samarbejdsparter. Forventet antal deltagere er 25 personer. Annoncering foregår via opslag i Kontakten og invitationer pr. email.

Ansøgningen har været til behandling i Social- og Sundhedsudvalget, som indstiller til støtte, 2.000 kr.

Løsning

Projektet gives delvis støtte på 2.000 kr. Begrundelsen for ikke at give den fulde støtte, er at de 2.000 kr. bedre står mål med projektets formål og deltagerantal.

Økonomi

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.698.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2013.

Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Lokaludvalget har besluttet en opdeling af puljen i en intern pulje (borgerinddragelse, synlighed, centrale aktiviteter og Lokaludvalgets egne projekter) på 875.000 kr. og en ekstern pulje (kan søges af lokale foreninger og aktører) på 823.000 kr.

Beslutning

Projektet gives delvis støtte på 2.000 kr. Begrundelsen for ikke at give den fulde støtte, er at de 2.000 kr. bedre står mål med projektets formål og deltagerantal.
Til top