Meddelelser
Workshop vedr. input til analysearbejde til screeningsanalyse af udbygning af metronettet
I Københavns Kommune er Center for Byudvikling (Økonomiforvaltningen) sammen med Metroselskabet startet op på en screeningsanalyse af udbygning af metronettet på den lange bane. Beslutning og foreløbig projektbeskrivelse fremgår af BR-referat og i bilag til sagen:
I den forbindelse ønsker forvaltningen indledningsvist at afholde en workshop med alle lokaludvalg for at modtage input til analysearbejdet: tirsdag den 28. november kl. 17-20 på rådhuset.
Hvert lokaludvalg har mulighed for at stille med 1-2 personer til workshoppen. Forperson for Byudviklingsudvalget David Grolin vil gerne deltage.
Sekretariatet afventer nærmere invitation med program.
'Forslag til plantillæg 2024 til Spildevandsvandsplan 2018' forventes sendt i 8 ugers høring
Teknik- og Miljøudvalget forventes på møde 20/11 at sende 'forslag til plantillæg 2024 til Spildevandsplan 2018' i 8 ugers offentlig høring.
I Brønshøj-Husum er der planlagte spildevandsprojekter i Bystævneparken og Tingbjerg (separat kloakering, projekt B116 og B117 i bilag 2 til TMUs dagsorden) samt Utterslev Mose; under Hareskovejen langs Mosesvinget (projekt A2.2 i bilag 2 til TMUs dagsorden).
Læs mere samt se bilag her: Forslag til Plantillæg 2024 til Spildevandsplan 2018 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Møde med Kontor for Ejendomsstrategi og Kapacitet 27. november
Lokaludvalgenes forpersoner er inviteret til årligt møde med Kontor for Ejendomsstrategi og Kapacitet om arealplaner.
Sundhed- og Omsorgsforvaltningens kommende indsatsområder
Sekretariatet har fået tilsendt skriftlig orientering om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kommende indsatsområder, jf. samarbejdsaftale mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Såfremt lokaludvalgsmedlemmer er interesseret i at læse orienteringen, kan sekretariatet kontaktes for materialet.
Kultur- og Fritidsforvaltningens kommende indsatsområder
Sekretariatet har fået tilsendt skriftlig orientering om Kultur- og Fritidsforvaltningens kommende indsatsområder, jf. samarbejdsaftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Såfremt lokaludvalgsmedlemmer er interesseret i at læse orienteringen, kan sekretariatet kontaktes for materialet.