Mødedato: 23.10.2014, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj. Foreningslokale 204, 2. sal

Ansøgning om støtte til Julemarchen (2014)

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget bevilger 14.640 kr. til Julemarchen 2014.

Problemstilling

Kulturhuset Pilegården søger støtte til en årligt tilbagevendende Julemarch rundt i Utterslev Mose, der afholdes den 7. december 2014.

Marchen har start ved Rytterskolen og deltagerne kan vælge at gå fem eller ti kilometer. Arrangementet indledes med kor-koncerter og efter marchen er der bl.a. workshop med julepynt af genbrugsmaterialer og åbent i Karlstad-udstillingen i Rytterskolen.

Arrangementet er gratis og henvender sig til alle bydelens borgere. Ansøger forventer 350 deltagere.


Ansøgt beløb: 14.640 kr.

Forventede udgifter: 17.140 kr.

Ansøger medfinancierer projektet ved at stille lokaler til rådighed, samt ved at stille med ca. 24 timer lønnet arbejdskraft. Desuden deltager 12 frivillige personer, de 9 personer er fra hjerteforeningen samt tre frivillige borgere fra Brønshøj og Husum.

Pilegåden har før fået støtte fra Lokaludvalget til et lignende arrangement.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt.

Løsning

Lokaludvalget bevilger 14.640 til Julemarchen.

Økonomi

Pengene tages fra ekstern pulje.

Beslutning

Projektet bevilges det ansøgte beløb på 14.640 kr.
Til top