Ansøgning om støtte til City Quilternes 20års jubilæumsudstilling (2014)
Indstilling og beslutning
1. at Lokaludvalget bevilger 4.100 kr. til til City Quilternes 20års jubilæumsudstilling i Rytterskolen eller følger Kulturudvalgets indstilling og bevilger 5.100 kr. til udstillingen.
Problemstilling
City Quilterne kan fejre deres 20års jubilæum i år og ønsker i den anledning at udstille medlemmernes værker i Rytterskolen fra tirsdag den 28. oktober til søndag den 2. november 2014.
Udstillingen er gratis og åben for alle.
Ansøgt beløb: 6.600 kr.
Forventede udgifter: 6.600 kr.
Kulturhuset Pilegården stiller Rytterskolen gratis til rådighed for udstillingen og trykker plakater og flyers.
City Quilterne er en lokal forening der afholdes deres aktiviteter i Kulturhuset Pilegården. Der er pt. 30 medlemmer i klubben.
Ansøgningen er sendt uden om Lokaludvalgets ansøgningssystem AMES, da ansøger gentagne gange oplevede tekniske problemer.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til delvis støtte på 5.100 kr., da udvalget ikke ønsker at støtte fortæring på åbningsdagen.
Forretningsudvalget indstiller, at der støttes med 4.100 kr., idet hverken fortæring på åbningsdagen eller fortæring til vagter i udstillingsugen støttes.
Løsning
A: Projektet bevilges delvis støtte på 5.100 kr., idet Lokaludvalget finder det rimeligt, at foreningen selv betaler for fortæring på åbningsdagen.
eller
B: Projektet bevilges delvis støtte på 4.100 kr., idet Lokaludvalget finder det rimeligt, at foreningen selv betaler for fortæring på åbningsdagen og for vagternes fortæring i løbet af udstillingsugen.
Økonomi
Beslutning
Fortæning udgør en relativt høj del af budgettet, set i forhold til den forventede netværksskabende effekt og det forventede antal besøgende.