Mødedato: 23.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Kommuneplan 2015 - intern kommunal høring

Se alle bilag
Lokaludvalget har mulighed for at indsende ændringsforslag til Økonomiforvaltningens udkast til Kommuneplan 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget vedtager et høringssar vedr. Kommuneplan 2015.

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har modtaget "Kommuneplan 2015" i intern kommunal høring. Høringsfristen er den 8. maj 2015.

København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst, som forudses at fortsætte uændret i hele planperioden. I 2027 vil der være 100.000 nye københavnere, så byens indbyggertal stiger til ca. 680.000 indbyggere. Dette betyder, at der vil være behov for flere boliger. Der vil også være behov for flere jobs og kommunale services som skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Det betyder også, at der vil komme flere brugere af byens grønne områder og kultur- og fritidsfaciliteter og at flere mennesker vil bruge byen i det daglige. Alt andet lige vil det også medføre et øget transportbehov i København og ind og ud af København. Samtidig med befolkningstilvæksten skal byen også håndtere følgerne af klimaforandringer. Forslaget til Kommuneplan udfolder visionen i Kommuneplanstrategi 2014 om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag med høj livskvalitet. Den høje livskvalitet som københavnerne nyder, udgør samtidig en vigtig del af grundlaget for at tiltrække nye arbejdspladser til glæde for byens borgere. 

Der er seks fokusområder i planen
  1. Grøn boligby
  2. Sammenhængende by
  3. Kvalitet i byen
  4. Bæredygtig transport:
  5. Sammen om vækst og arbejdspladser
  6. Greater Copenhagen

I powerpointpræsentationen i bilag kan læses mere om disse fokusområder. I bilaget kan også ske en kort fremstilling af væsentlige ændringer i retningslinier og rammer i forholdt til seneste kommuneplan.

Hvad sker der i Brønshøj-Husum?

Udover generelle rammebetingelser har kommuneplanen følgende konkrete betydning for Brønshøj Husum

- Tingbjerg-Husum indgår som ét ud af otte udviklingsområder i København.

- Frederikssundsvej ved Kobbelvænget: Der åbnes for udvidelse af detailhandel, idet området indgår i Frederikssundsvej Bymidte tæt ved Føtex i Husum. Herved vil Husum, der er dårligt forsynet med udvalgsvarer, få mulighed for et samlet mindre butikscenter. Eksisterende erhverv er under afvikling. Der muliggøres yderligere 11.000 m2 detailhandel. Rammeændring fra E2 – 826 til C2.

- Gerlevvej, rammeændring: B2-rammerne 4025 og 1053 slås sammen til en (der er tale om en teknikalitet)


Proces for behandling af høringen
Den 7. april blev afholdt et fælles dialogmøde med Bispebjerg Lokaludvalg, hvor Grit Kyrsted fra Økonomiforvaltningen deltog og præsenterede hovedlinierne i kommuneplanforslaget. Slides fra dette møde er vedhæftet i bilag.

Der har ikke været lavet borgerinddragelse i forbindelse med denne høring, da det er en intern kommunal høring.

Byudviklingsudvalget har behandlet høringen og vil inden lokaludvalgsmødet eftersende et udkast til høringssvar.


Løsning

Lokaludvalget vedtager et høringssvar med udgangspunkt i det udkast, som Byudviklingsudvalget rundsender.

Videre proces

Tidsplan for udarbejdelse af Kommuneplan 2015

Marts: Behandling af KP15 forslag i ØU 17/3
Marts - maj: Intern høring i fagudvalg, LU m.fl. til 8/5 (NB høringsbrev med skabelon)
Juni: Behandling af forslag m. hvidbog i ØU 9/6 og BR 18/6
Aug. - okt.: Offentlig høring af forslag 24/8 – 16/10
Dec.: Endelig vedtagelse inkl. hvidbog, ØU 1/12 og BR 10/12

Beslutning

Bemærkningerne fra Byudviklingsudvalget blev godkendt.

Sekretariatets miljømedarbejder blev bedt om at kigge materialet igennem med henblik på nogle bemærkninger til de grønne områder, specifikt Utterslev Mose.

Høringssvaret godkendes af forretningsudvalget før det sendes ind til fristen 8. maj.

Drøftelserne om kommuneplanen gav anledning til en idé om en konference om status på alle bydelens almene boliger. Forretningsudvalget går videre med den idé.
Til top