Ansøgning om støtte til Fastelavn på Brønshøj Torv (2016)
Indstilling og beslutning
1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Kulturudvalget og bevilger 8.400 kr. til Fastelavn på Brønshøj Torv.
Problemstilling
Den lokale spejdergruppe Bellahøj 21st Barking søger støtte til afholdelse af fastelavnsfest på Brønshøj Torv den 6. februar 2016.
Bellahøj 21st Barking ønsker at videreføre den flerårige tradition for at holde gratis fastelavn på Brønshøj Torv. Der vil være tøndeslagning med præmier samt fastelavnsboller og kakao.
Hovedmålgruppen er børn, men der vil også være en tønde til voksne. Der reklameres bredt for arrangementet i lokalområdet, bl.a. via flyers og en annonce i Brønshøj-Husum Avis. Ansøger forventer 200-300 deltagere.
Ansøger arbejder på at finde andre lokale foreninger til samarbejde om at gøre arrangementet endnu mere festligt.
Ansøgt beløb: 8.400 kr.
Forventede udgifter: 8.400 kr.
Lokaludvalget har tidligere støttet et lignende arrangement. Sidste år arrangerede Lokaludvalget selv fastelavnsfesten i samarbejde med Bellahøj 21st Barking.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller, at ansøgningen støttes med det ansøgte beløb på kr. 8.400.
Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Løsning
Økonomi
Beslutning
Danny Malkowski ønskede en protokolbemærkning om, at han ikke kan stemme for. Begrundelsen er, at projektet ikke er kernevelfærd, og derfor skal der ikke bruges skatteborgerpenge på det.