Mødedato: 22.09.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Tryghedsløft - prioritering af projektforslag

Indstilling

Formanden indstiller

1. at Lokaludvalget godkender forslag til fire tryghedsløftsprojekter til Økonomiforvaltningen.

Problemstilling

Lokaludvalgene blev i foråret (april) spurgt af Økonomiforvaltningen, om de ville være samarbejdspart i den kommende runde med at identificere tryghedsløftsprojekter i hele byen.

Byudviklingsudvalget har taget opgaven op og har siden arbejdet på at opdatere Lokaludvalgets egen trygheds- og belysningsplan. Byudviklingsudvalget har til dels lavet denne opdatering i samarbejde med Ungerådet.

Der skal indsendes en samlet bruttoliste og en prioritering fra Lokaludvalget til Økonomiforvaltningen inden 27. oktober.

Der har været en offentlig høring i perioden 2. maj - 12. juni 2016. Lokaludvalget har drøftet de forslag, som kom ind her fra borgerne. På baggrund af en samlet vurdering, foreslår Byudviklingsudvalget nu fire projekter, som indsendes til Økonomiforvaltningen.

Et tryghedsløft er projekt til max 50.000 kr, der skal hjælpe til, at borgerne føler større tryghed i deres lokalområde. Et tryghedsløft omfatter ikke trafiksikkerhed. Kommunen må, som udgangspunkt, kun foretage fysiske investeringer på arealer, som kommunen selv ejer. Rammerne kan ses på bliv hørt: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-tryghedsl-ft-2017

Løsning

Byudviklingsudvalget foreslår at følgende fire projekter indsendes til Økonomiforvaltningen:

  1. Området omkring HOFOR’s Varmecentral ved Bellahøjhusene (utryghed, uoplyst, narkohandel), projekt 17 på forvaltningens samlede liste
  2. Ly på Toften (utryghed, uoplyst, narkohandel), projekt 19 på forvaltningens samlede liste
  3. Skolestien v/Varmecentralen Bellahøj (beskæring), projekt 20 på forvaltningens samlede liste
  4. Brønshøj Torv, i området omkring springvandet (belysningsspot), projekt 22 på forvaltningens samlede liste

Økonomi

(projektet har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget).

Videre proces

Efter Lokaludvalgets godkendelse af de fire projekter, vil Byudviklingsudvalget mødes med Teknik- og Miljøforvaltningen for eventuelt at kvalificere projekterne yderligere (beskrivelse, beliggenhed, ejerskab, økonomi).

En feedback til borgere som har indsendt forslag på www.blivhoert.kk.dk skal overvejes.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top