Meddelelser
Efterårets lokaludvalgsmøder
Møderne 19. september, 24. oktober og 12. december holdes på EnergiCenter Voldparken. Bemærk at mødet i oktober er flyttet fra uge 42, da det lå i efterårsferien
Mødet den 21. november holdes på Brønshøj Skole.
Debat om Grøn frivillighed og konsekvenserne af nedlæggelse af frivillighedskoordinatoren: Over sommeren har Brønshøj-Husum Avis bragt indlæg fra hhv BR-medlemmer Caroline Lonning/Flemming Steen Munch og formand Hans S. Christensen. På avisens hjemmeside kan findes læserbrev af Cecilia Lonning og Flemming Steen Munch fra 24. juni "Katastrofen for de frivillige udeblev", en kommentar fra Hans S. Christensen fra 8. juli, en ny replik fra venstrepolitikerene fra 22. juli og endelig en sidste kommentar fra formanden her i august.
Justeret tidsplan for budget 2020: Økonomiforvaltningen orienterer om at budgetforhandlingerne i år er udskudt til september/oktober. Se orienteringsskrivelse i bilag.
- Arrangementet bliver flyttet fra 30. september til tidligere på måneden, da forhandlingerne om kommunens budget er udskudt. Datoen for mødet er ikke kendt.
- BARK, som er koblet på som rådgivet, har lavet et koncept for arrangementet, som består af paneldebat, cafédialog samt små rundvisninger omkring kulturhuset i Tingbjerg. Temaet for arrangementet er 'mangfoldig by', som er et af temaerne i kommuneplanen.
Forretningsudvalget har drøftet arrangementsskitsen og beder sekretariatet melde tilbage til Økonomiforvaltningen at lokaludvalget gerne vil kende datoen og sandsynligvis gerne vil have et cafébord og på den måde indgå i dialogen.
Svar fra teknik- og miljøborgmesteren efter besøg 18. juni: borgmesteren har efter sit besøg i bydelen sendt nogle bemærkninger om Fæstningskanalen, Naturbyen og Husumforbindelsen (se bilag).
Sekretariatet: Stillingen som ny lokaludvalgssekretær annonceres i august med besættelse forventeligt 1. november
Møde om turisme for lokaludvalg: Indre By Lokaludvalg har den 25. juni 2019 sendt en invitation til alle lokaludvalg til et fællesmøde om turismen i København. Invitationen er videresendt til medlemmer. Indre By Lokaludvalg skriver: "På mødet vil Signe Gjelstrup Mouridsen fra Wonderful Copenhagen fortælle om resultaterne i turismeanalysen ”10xCopenhagen”. Her konkluderes det bl.a., at der er potentiale for at sprede de besøgende, så flere bydele og områder får større andel i turismen.
Mødet holdes den 16. september 2019 kl. 19.30-21.30 i Vartov, Farvergade 27.
Tilmelding skal ske til indrebylokaludvalg@okf.kk.dk.
Her er et link til analysen: https://10xcopenhagen.com/
Og her er et link til Wonderful Copenhagens anbefalinger: https://10xcopenhagen.com/wp-content/uploads/2019/03/Anbefalinger_DANSK.pdf
Copenhagen Historic Grand Prix: Motorløbet for veteranbiler blev igen i år afholdt rundt om Bellahøjmarken første weekend i august. Sekretariatet har i den forbindelse fået to klager over løbet. Vanløse Lokaludvalg foretager i uge 33 en spørgeskemaundersøgelse i deres digitale borgerpanel om løbet.
Mosetræf 25. august: Deltagelse fra Lokaludvalgsmedlemmer. Alle medlemmer og suppleanter har fra sekretariatet modtaget en opfordring til at deltage i Mosetræffet. Det drejer sig både om praktisk hjælp til optagning og nedtagning samt bemanding af Lokaludvalgets bod. Bispebjerg Lokaludvalg stiller med ni medlemmer der har opdelt dagen mellem sig.
Skydbrudspakke 2020: Lokaludvalgene har fået Skybrudspakken for 2020 i Høring frem til 6. september. Høringsmaterialet der er udsendt til ByUdviklingsudvalget og Miljøudvalget rummer ingen projekter der vedrører Brønshøj-Husum Bydel. Fagudvalgene må vurderer om høringsmaterialet giver anledning til udarbejdelse af et høringssvar. Sekretariatet koordinerer et eventuelt samlet svar fra Lokaludvalget.
Halvårsmøde med Teknik-og Miljøforvaltningen: Forretningsudvalget mødtes 12. august med Teknik- og Miljøforvaltningen. På mødet blev der snakket om: Tidsplan for lokalplanerne for Tingbjerg og Bystævneparken, lokalplan for udbygning af Brønshøj Lilleskole og planerne for Altikongrunden.
Møde med stadsarkitekt Camilla van Deurs: Den nye stadsarkitekt har tilbudt at mødes med lokaludvalget, for at snakke om emner, der er relevante for bydelen. Mødet finder sted 11. november fra 18.00-19.30. Alle interesserede fra lokaludvalget er velkomne.
Beslutning
Bydelsdebatten 3. september: Christoffer Rosenkrands, Stine Skot, Palle Lolk, evt Rasmus deltager i
Møde om turisme med Indre By Lokaludvalg 16. septemmber: Christoffer Rosenkrands og Tahira deltager i mødet
Intern høring om lokalplan for Gladelandet/Kobbelvænget: Lokalplanen er 21. august blevet sendt i interne høring med høringsfrist 4. september. BUU får mandat til at udarbejde et høringssvar med følgende pointer:
- Fredeliggørelse af Gadelandet
- Indtænkning af Husumforbindelsen og åbning mod Kobbelvænget
- Trafikplan for hele området
- Klimatilpasning og CO2 reducerende tiltag i byggeriet.
- Opfordring om plads til lægepraksis/ seniorbofællesskab
- Indtækning af sammenspil med handelslivet på Frederikssundsvej.