Mødedato: 22.06.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, 'Fysiklokalet' på 1. sal

B-sag: Ansøgning om støtte til "Æbledag Brønshøj Torv 2023"

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 17.400 kr. til projektet "Æbledag Brønshøj Torv 2023".

 

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Brønshøj Mostelaug søger støtte til at afholde den årligt tilbagevendende Æbledag på Brønshøj Torv, hvor borgerne kan få mostet deres æbler og deltage i æble-relaterede aktiviteter. Æbledagen afholdes den 7. oktober 2023. Programmet byder bl.a. på kreativ workshop for børn, æblesortbestemmelse og info om æbledyrkning samt smagsprøver på æbleopskrifter fra en lokal madleverandør. En lokal spejdergruppe laver mad over bål. 

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Arrangementet er for alle med interesse for æbler, og deltagelse er gratis. Ansøger forventer 400 deltagere. Der samarbejdes med en lokal spejdergruppe og en lokal madleverandør.

Der annonceres for arrangementet i Brønshøj-Husum Avis, via Facebook, via et banner på Brønshøj Torv og via samarbejdspartnernes kommunikationskanaler.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 17.400 kr.
Forventede udgifter: 17.400 kr.

Projektet rummer udgifter til honorarer til workshopholdere, smagsprøver fra lokal madleverandør, annoncering samt materialer. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft. 

Tidligere tilsagn

Brønshøj Mostelaug har tidligere fået støtte fra lokaludvalget til at afholde Æbledag på Brønshøj Torv, senest i 2022, hvor projektet fik bevilget 17.400 kr.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Miljøudvalget og Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget. Begge udvalg indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt. Forretningsudvalget bakker op om fagudvalgenes indstilling.

 

Økonomi

Pengene tages fra pulje A: Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top